- Dansk: Vibe
- Latin: Vanellus vanellus
For ikke så mange årtier siden kunne man alle steder i landet høre og se viben når den ankom i marts til våde enge og bløde oversvømmede lavninger i bondens mark. Den muntre fyr i sort og hvidt med grøn metalglans og fjertop, kan stadig ses og høres i landskabet, men antallet er faldet drastisk.
Det er der flere årsager til. To væsentlige er det moderne landbrug, hvor dræning har fjernet alle de våde områder i markerne, samt det faktum at husdyrene i dag står på stald og ikke længere afgræsser strand- og de ferske enge i samme grad som tidligere. At landbruget er blev så effektivt at der ikke længere er fugls føde er trist, de golde ørkener i form af kæmpe marker med en afgrøde, kunstgødet og sprøjtet levner ikke plads til mange andre ting end afgrøden. Selv hos økologerne kniber det, de er også blevet super effektive og ukrudtstriglen har mange vibe og lærkekuld på samvittigheden, men her er dog fødegrundlag for de unger som det lykkedes at udklække.
Viben som ynglefugl (Kilde DOF, fugle&natur 2018) er faldet fra godt 66 000 par i 1976 til 16 000 par i 2018 udviklingen nedad fortsætter givet, medmindre vi får væsentlige naturgenopretninger med afgræssede engaraler tilbage med den grønne trepart.
Viben hører til en af vores tidligst ankomne trækfugle, den benævnes også som en vejrtrækker, hvilket betyder at den flytter sig med vejrliget i det tidlige forår. Kommer der pludselig sne og frost trækker den lidt sydpå igen og afventer forårets komme.
Nyord enge nor for Møn er en tur værd i foråret her er strandengene bevaret og viben stadig en almindelig fugl.
Nyd billederne herunder og tag så ud i det tidligste forår og hør den boltre sig i engene.
Viben de våde enges karakterfugl i det tidlige forår
Med sine brede runde vinger, sort/hvide dragt og luftakrobatik i verdensklasse, samt lyden viet viiiet, viiiet er viben ikke til at tage fejl af
God tur
Naturblokken
