Gråand

  • Dansk: Gråand
  • Latin: Anas platyrhynchos

Gråanden er vores almindeligste svømmeand.

Gråanden er stamfar til vores tamme ænder. De vilde gråænder som kommer ned nordfra er væsentlig mindre end de fleste af de danske gråænder som er opblandet med opdrættede gråænder gennem generationer. Det har påvirket størrelsen væsentlig. På intet andet tidspunkt af året end november- januar ligger der flere gråænder i vores farvande og søer.

Gråanden yngler alle steder i landet og især i forårsmånederne kan man se andrikker jagte ænderne, ofte mange hanner om en enkelt hun, som måske har fået ødelagt første kuld og nu er ene and i andegården.

Gråand

Du kan altid kende gråanden på det smukke blå vingespejl og den evige snakken, raap,raap,raap.

Midt på sommeren virker det som om gråænderne forsvinder. Det skyldes at de her skifter alle svingfjer og i en periode ikke kan flyve. De har på dette tidspunkt naturligt valg at holde lav profil, fundet en lokalitet med rørskov hvor de kan komme i skjul ved farer.

Gråanden er en nydelse såvel i live som på middagsbordet. Naturblokken har bragt et par opskrifter hvis du kikker under menu punktet mad af naturen.

Opskrift med gråand

Gråand med fennikel/appelsin salat

Der nedlægges årligt knap 1/2 million gråænder i Danmark, heraf er mange opdrættede med jagt for øje. Disse opdrættede ænder nedlægges primært i september og oktober.

Vil Du købe gråænder så vent til vi er inde i november, her er fjerskiftet fuldendt og ænderne er i top kondition i modsætning til de pindede individer som falbydes i september, de er af ringe kvalitet til middagsbordet.

Nyd gråanden i levende live i naturen eller på middagsbordet.

Naturblokken

Fakta gråand, kilde: DOF, Danmarks Fugle

Vingefang: 81-98 cm
Længde: 58 cm
Vægt: 850-1.400 g
Ynglealder: 1 år
Kuldstørrelse: 9-13 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 27-28 dage
Ungetid: 50-60 dage

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*