November-januar er højsæson for jagt på fasan. Du kan se en lille video om fasanjagt som den afholdes på de større godser. Her er jagtetik, sikkerhed og socialt samvær i smukke omgivelser i højsædet. Blandt skytterne er der en enkelt som grundet en ulykke har mistet førerligheden. Vedkommende har dispensation til at skyde fra ATV noget alle med dokumenteret fysik handicap kan få ved at søge Miljøministeriet.
Optagelserne er fra januar 2018 her var fasanhønerne fredet. For folk uden indsigt er her en kort beskrivelse. Jagten indledes med en parole ( hvad må man på dagen) holdt af jagtherre og afsluttes med en parade hvor vildtet lægges op og dagen afrundes med jagthornsblæsning. Mellem parole og parade er der en række såter, her fungerer hornsignaler som kommunikation så alle er klar over hvad der skal ske. En del fasaner stikker af til bens andre finder huller i skyttekæden eller der skydes forbi. Det er målet at de fugle der kommer på vingerne en sådan dag kommer for til skytterne og at de nedlægges. Alt vildt sælges efterfølgende til vildthandler eller foræres væk.
Fasanen dækker over mange arter alle med udspring i Asien
Fasanen blev bragt til Europa som prydfugl og senere udsat som jagtobjekt, første gang 1562 i Kongelunden på Amager, hvor der som forsøg blev opdrettet fasaner til Kongehusets jagt og hoffets husholdning.
Først sent i 1800 tallet slog fasanudsætningerne igennem for alvor.
Snart bredte udsætningerne sig til hele landet primært på de større godser. En del af fuglene overlevede og indtog en niche som hidtil ikke havde været udfyldt af andre arter. Der blev således opbygget en ret stor bestand af vilde fasaner, som trivedes i landbrugslandet inden det industrialiserede landbrug for alvor slog igennem.
Op gennem 1800 tallet og langt ind i det 19 århundrede blev alt med krumt næb og klør skudt og forgiftet for at ophjælpe det såkaldte nyttevildt, et mørkt kapitel i Dansk jagthistorie. Holdningen til vores rovfugle har heldigvis ændret sig markant, selv om der til stadighed dukker sager op om nedskydning eller forgiftning af rovfugle, noget alle bør tage afstand fra.
Med landbruget udvikling med stadig større brug og ensidig dyrkning af få afgrødetyper friholdt for al ukrudt gik det hurtigt tilbage for de vilde fugle. I dag er fasaner og agerhøns klækket og opfostret i naturen efterhånden en sjældenhed.
De fasaner som ses i mængde er udsatte fugle som er opdrættet i fangenskab og udsat i naturen i sommermånederne, med det formål at blive genstand for jagt i efteråret fra 1. oktober til 31. januar.
Uanset om man kan lide fasanudsætninger, med jagt for øje, skal man vide at der er en række positive sidegevinster ved disse udsætninger. Mange steder er de gamle ledelinier, mergelgrave og læhegn, bevaret og udvidet med beplantning til remiser, som også er hjemsted for mange andre arter.
Et af de krav der er i forbindelse med udsætning af fasaner er, at der skal udtages landbrugsareal til vildtvenlige tiltag ( Biotopplan), noget som også gavner de ikke jagtbare arter. Dette krav er kommet i hus som en aftale mellem vildtforvaltningsrådets parter. Rådet er rådgivende overfor Miljøministeren i vildt og jagtspørgsmål.
Herunder en række billeder fra ejendomme med biotopplan. Den viser et udsnit af nogle af de tiltag som i dag er et krav for udsætning af fasaner for ejendomme der vil sætte fugle ud. Vores fauna ville få et løft hvis disse tiltag blev et krav på alle landbrugsbedrifter, så de ikke kun var knyttet op på fasanudsætning.
At fasanen er altædende og givet tager en del krybdyr, padder og mus er uden diskussion, men set i et større perspektiv er fasanudsætningerne med til at give disse arter et tiltrængt levested, hvilket ikke ville være tilfældet hvis jagten blev afskaffet.
Fasanen er en udpræget kantfugl, ikke skovfugl som mange tror. Den flyver udmærket men foretrækker at bruge benene hvis muligheden er der.
Udsætning af fasaner er en forudsætning for at Land og Skovbrug kan få en høj årlig jagtleje og at der fortsat er tilknytte arbejdspladser relateret til jagt og vildtpleje på de private arealer. Indtægten fra jagt er således vigtig for både skov og landbrug.
Der nedlægges årligt omkring 600 000 fasaner i Danmark.
Naturblokken kommer med opskrifter på fasan lidt senere på året, men er du heldig og få nogle foræret kan du se hvordan du flår dem via nedenståendee link
http://naturblokken.dk/?p=8491
Ofte møder du skiltet jagt i skoven vis hensyn, det er opsat for at fortælle andre brugere, at de risikerer at møde jægere hvis de bevæger sig ind i skoven.
Møder du et sådan skilt er det med andre ord op til dig om du vil fortsætte ind i skoven på skovvejene. Jagten skal under alle omstændigheder foregå uden at andre bringes i fare.
Skoven kan være helt lukke på jagtdagen, det vil så fremgå af skiltet respekter det.
God tur
Naturblokken.
