Småbladet lind (Tilia cordata)

Omkring midsommer frem til juli blomster lindetræerne hvilket giver en summen af sommer i kronerne, idet blomsterne tiltrækker et væld af insekter.

Lind er anvendt som allé i mange af vores parker eller solitær træ på kirkegårde, præstegårdshaver, gårdspladser mv.

Der findes mange lindearter, den småbladede lind er den oprindelig hjemmehørende i Danmark.

Det sted jeg kender hvor lind er det mest dominerende træ i bybilledet er Marie

hamn (Åland). Her anlagde Russerne i sin tid byen mens Finland var under russisk herredømme med brede boulevarder. Finner og andre har ikke meget at takke Rusland for, en undtagelse er denne prægtige by som er så lys og venlig, og på samme tid så skyggefuld og frodig på grund af de mange lindetræer.

Ofte har man stynet lind ( skåret den ned) eller formet kronen. Lind kan skæres og formes. Lind har en ufattelig evne til at skyde igen med vandris, og det tager kun få år så er den fuldkronet igen. Mange steder beskæres lind årligt, og der opstår vandrispuder som bliver tykkere år til år. Ofte opstår der hulheder i lind enten fordi en stor gren brækker af eller som følge af den såring som sker ved beskæringen, derfor er lindetræerne ofte hjem for hulrugende fugle som mejser, stære, natugler, flagermus.

At ligge under en stor lind i hængekøje, spise søde solmodne røde jordbær, drikke kold hyldesaft, mens man langsomt døser hen til den blide summen af insekter i kronetaget, det er lig med sommer.

Ved aftenstide tager natinsekterne over og lidt inde i de lyse nordiske nætter dukker flagermusene op, de ved godt at der er tagselvbord på insektmenuen i lindekronerne. Natugleungerne sidder ofte og tikker højlydt efter mad, og er der oldenborre i græsset under lindene så er det ofte disse der fodres med.

Lind har aldrig været skattet som gavntræ i skovbruget, det lyse ved er for blødt til møbel og gulvproduktion, brændværdien begrænset og efterspørgsel minimal. Førhen anvendte man dog lind til billedskærearbejde og proteser, idet det var let at forarbejde og stabilt uden svind og let hvilket betød noget for eks benproteser efter især 1 verdenskrig hvor der var mange sårede soldater med amputationer.

Er linden ikke skattet ud fra et økonomisk synspunkt så er den det så langt mere når det gælder biodiversitet og i ældre tid som løvfoder, komfurbrænde, rishegn osv.

Helt tilbage i tiden var linden vigtig, idet man kunne bruge de nedskårne grene til løvfoder til husdyr og brugte det fiberrige lag lige under barken til lindebast.

Honning fra lind har en egen mildt smag og er værdsat alle steder i Europa sammen med solvarme røde jordbær med fed fløde er det smagen af højsommer.

Du kan med fordel høste lindblomster og bruge dem til the, bluk dem og lad dem tørre et skyggefuldt og luftigt sted 3-4 dage, er de ordentlig tørret ned kan de opbevares i en krukke og bruges løbende. Du kan også bruge de friskplukkede blomster et par spiskefulde i en kop overhældt med kogende vand, og så en teskefuld lindehonning, så har du en fin the.

God sommer

Naturblokken.