Juli

Juli er sommermåned, lyse nætter, ferietid, tid til strandture og fordybelse, jordbær og nyslynget honning, flagrende sommerfugle, dase i skygge i hængekøjen med en god bog midt på dagen.

På Møn er foråret orkidéer st gøgeurt, tyndakset gøgeurt udskiftet med sommerens orkidéer som horndrager, hvidgul-og rød skovlilje mf.

Horndrager Møn
Sumphullæbe 2023
Rød skovlilje

Juli er også det tidspunkt, hvor man for alvor kan begynde at sanke i naturen. Får vi regn af betydning skyder kantarel, Karl Johan, sommerrørhat og indigorørhat op af skovbunden, skovhindbær modnes og en række planter som perikon mf. kan sankes og anvendes til kryddersnaps.

Kantareller bryder frem hvis vi får regn af betydning.

Fladfisk og makrel kan fanges direkte fra mange havnemoler eller fra båd. Danmarks eneste rigtig giftige fisk, fjæsing ligger nedgravet i sandet tæt under land. Naturblokkens ejer har prøvet hvad det vil sige at stikke sig, det kan ikke anbefales, brug badesandaler hvis du bader om natten på Sjællands Nordkyst, fjæsingen kommer helt ind og graver sig ned på toppen af 1 revle. Fang i stedet nogle stykker af den giftige fisk, den er blandt vores allerbedste spisefisk.

Makrel en rigtig sommerspise

Naturblokkens shelterplads på nordøstmøn er åben for booking hvis Du/I skulle have lyst til en tur til smukke Møn, vi tilbyder samtidig guidning og primitiv madlavningskurser mv. Se i toppen af Naturblokken for yderligere oplysninger.

Fællestipi og shelter Naturblokkens stilleplads på nordøst Møn

Rådyrets brunsttid begynder sidst på måneden og varer en 3 ugers tid, her er bukken konstant på stikkerne i de få dage råen er i brunst. Rivaler skal samtid holdes ude af territoriet. Rundt og rundt går det i cirkler og ottetaller, ofte kan man se disse i vegetationen bagefter og disse “hekseringe” har undret mange gennem tiden, men nu har du forklaringen.

Rivaler tåles ikke op til brunsten
Brunst starter sidst i juli her et lille klip produceret af Naturblokken til Skjoldungelandet 2018

God Juli

Naturblokken.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*