Haren hører til vores mest almindelige større pattedyr, men de fleste ser den kun i bilens lys når det er mørkt, eller som en flad plet på landevejen når den er kørt ihjel.
Tidligere var haren langt talrigere end i dag. Tilbagegangen skal ses i sammenhæng med at landbruget har udviklet sig til et stor skala industrialiseret landbrug med store golde marker kun indeholdende den afgrøde der er sået. Ingen ukrudt eller levesteder for den vilde flora og fauna.
Mangel på fritgående kreaturer på de fleste ejendomme har også haft betydning for nedgangen i bestanden af hare og agerhøns, idet der er et sammenspil mellem dyrehold og fauna.
Hare på kreaturgræsset eng © HHE
Tidligere kunne man med god ret bruge jægernes vildtudbytte indberetning som et udtryk for hvordan bestanden så ud. Det kan man ikke rigtig mere, idet det er de færreste jægere der driver jagt på hare som i gamle dage. Derfor er billedet skævt.
Haren er primært skumrings og nat aktiv. Dagtimerne tilbringes i et sæde som er en lille fordybning hvor haren kan trykke sig i, og dermed falde i et med omgivelserne. Strategien er at blive liggende såfremt der kommer fjender som ræv, hunde og mennesker. Så længe haren føler sig uset trykker den, men i det øjeblik den føler sig opdaget springer den af sædet.
Hare trykker sig i dagsæde på åben pløjemark, her har den godt udsyn og den er selv camoufleret © HHE
Fra januar og frem til afgrøderne lukker, ser man pludselig harer i dagtimerne ofte flere sammen. Det er typisk ramlerne( hanner) som følger og kæmper om en sætter(hun)som er i brunst. Nogle gange kommer det til kamp mellem ramlerne, de står på bagløbene og bokser med forløbene så toen (pels) flyver om ørerne på dem.
Så ruller hormonerne i ramlerne og de følger troligt duftspor fra en brunstig sætter (hun) © HHE
Allerede i februar sætter hare det første kuld killinger 3-5 stk. De overlades næsten til sig selv fra starten. Sætteren (hun) kommer og giver mælk en gang i døgnet. Mange harekillinger går til grunde, prædation fra ræv, kragefugle og katte gør deres indhug. Derfor får haren også flere kuld killinger hen over foråret og sommeren, det kompensere for de mange der forsvinder i naturens husholdning.
Mangel på føde og habitat grundet udviklingen i landbruget er imidlertid den vigtigste årsag til faldet i harebestanden.
Nok ser det skidt ud i nogle egne med hare, men det er faktisk en art som hurtigt respondere på bedre vilkår. Det betinger imidlertid at landbruget tager de nødvendige hensyn til etablering af vildtvenlige tiltag. I dag er det næsten kun de steder hvor der udsættes fasaner, at disse tiltag udføres, idet det er blevet en betingelse for udsætning af fugle at disse tiltag etableres. Tiltagene kommer en lang række også ikke jagtbare arter til gode. Egentlig burde disse tiltag være obligatoriske for landbruget så længe de modtager offentlig støtte via Eu. Det ville ændre radikalt på tilbagegangen for mange arter, hvis det var en tvungen pligt for landbruget at udføre biotopplantiltag.
Haren udnytter i stor stil biotopplantiltag, her er det barjord i form af etableret billebanke samt en tætslået stribe med græs og kløverudlæg © HHE
Naturblokken
