Det er hvidt herude en beskrivelse af en streng vinter i forrige århundrede omkring kyndelmisse 2 februar.
Der er vi ganske vist ikke i 2026 men blokering af lavtryk og bundkulde fra Sibirien og en strid østenvind, så kan vi nå at få rigtig vinter som i gamle dage, som ikke er så længe siden endda. Husker vintrene i midt firserne, var skovelev på Feddet ved Præstø, minus 15 -20 grader, kædeolien til motorsaven måtte stå på varmen for at komme ud af dunken, der var heldigvis varme i håndtaget på saven så det gik at arbejde, og det tunge arbejde med skovning og sammenlægning af effekter gav varmen.
Badeværelset frøs til i elevboligen og man vågnede om morgenen med rimfrost på dynen, ånden frøs simpelthen. Det var om at komme op og få fyret op i brændeovne og sat gaskomfuret til at varme vand til morgenkaffen og tage den værste kulde i køkkenet. Vi kørte glatkørsel på Præstø Fjord og i Faxe bugt var der enorme isskruninger.
Det er alt sammen kun godt 40 år siden, og de sidste mange år har jo budt på stadig mildere og varme vintre grundet klimaændringerne som på den lange bane vil give os stadig mildere vinterklima.
Dagene bliver nu mærkbart længere og i haver og parker er erantis og vintergæk de første blomster som titter frem når frosten slipper jorden.
På sydvendte skrænter og roderater kommer de første følfod i blomst midt i februar hvis vinteren er mild. Du finder dem som pioner art på sydvendte skråninger med ler, sand og grus, her lyser de gule blomster op. Klinter og skrænter på sydsiden af Møn er kendt for store forekomster af følfod. Selve Møns Klint kan det ikke anbefales at færdes under i forårsmånederne, her er fare for skred og nedfaldne sten, især efter en våd periode med skiftene tø og frost.
De fleste andefugle er i fuld gang med kurtisering og pardannelse. Andrikkerne optræder i pragtdragt mens hunnerne er mere afdæmpede i farverne.
På fiskeriterritoriet kan man opleve store flokke af havlitter som højlydt snakker i et væk avlit, avlit, avlit lyder det fra andrikkerne som kun har øje for anden som ligger på vandet.
Goug,goug goug lyder det fra fjorden når ederfuglene snakker sammen, klar til at flytte ind på øer og holme for at yngle når vi nærmer os marts-april. Hvis turen da ikke går nordpå til et af de mange skær i den Finske eller Svenske skærgård. Skærgården var tidligere et sikkert yngleområde for den store dykand, idag er skærgården plaget af, mårhund, mink, sølvmåge. Havørn og gråsæler skal alle have stillet deres sult og ederfugl er på menuen. Den øgede kyst og lystfisker turisme får mange steder jaget ederfuglen af reden også herhjemme. Når anden jages af reden er der frit spil til æggene som ligger udækkede, sølvmåge, svartbag og gråkrage kender deres besøgstid, så hold dig borte fra yngleøer i yngleperioden april-maj.
Haren sætter det første kuld killinger, små pelsbolde ikke større end en tennisbold, mange killinger går til, gråkrager, ravn, kat, ræv, blå kærhøg, sølvmåge og landbrugsredskaber, der er mange fare for de små. Derfor er strategien at få mange kuld killinger hen over foråret. Killingerne besøges kun en enkelt gang i døgnet og får her en meget fed og næringsholdig mælk. Resten af tiden opholder killingerne sig enkeltvis i skjul, på den måde er der chance for at nogle slipper igennem nåleøjet og bliver voksne. Skulle du uforvarende finde en harekilling så er den ikke forladt, lad den ligge og forlad blot stedet det gælder også andre dyre og fugleunger.
St. flagspætte begynder nu for alvor at komme i forårshumør, og trommer nu flittigt på en død gren, især på klare stille solskinsmorgener. Spætmejsen kan man næsten ikke undgå at høre i skoven, og ser du den lille blålige fugl, som ofte sidder på stammer og grene med hovedet den “gale” vej, så har du mødt spætmejsen. Den er en af de få fugle som ofte kravler med hovedet nedad på især gamle træer.
Havørnen har bygget videre på sidste års rede, og i slutningen af februar og ind i marts lægges æg. Lad ørnene få fred i yngleperioden, de er sårbare især hvis æg og unger forlades grundet uro omkring redestedet. De første grågæs og natuglen starter også æglægning sidst i februar hvis vejret er mildt.
Hassel står nu med de røde rakler fyldt med pollen og de første allergikere mærker sidst på måneden generne.
Råvildtet færdes fortsat i spring på de vintergrønne marker, og i skovbunden ses der tydelige skrabemærker efter dem. Det er de næringsrige anemonerødder som råvildtet elsker. Anemonerødder er giftige for mennesker. Råbukken skal nu have den sidste næring for at afslutte opsatsdannelsen (gevir) som så fejes engang i løbet af foråret. Det sker samtidig med at springet opløses og bukken bliver territoriehævdende.
Februar er også den bedste måned at samle blåmuslinger og østers. Du kan finde gode opskrifter på Naturblokken med begge, brug søgefunktionen.
Februar kan dog også sætte ind med Sibirisk kulde med frost og sne, så stivner alting og stilles på pause, men solen får før eller siden fat igen og mildning kommer fra sydvest, så der er lys forude for dem med vinterdepression.
Jagtsæsonen er ovre og det er nu tid til at nyde det vildt som ligger i fryseren eller hænger saltet og røget i spisekammeret. Røget hjortekød smager fantastisk med de første ramsløg som også titter frem hvis februar er mild.
God februar
Naturblokken
