Vi har tre slags svaner i Danmark, knopsvane, sangsvane og pibesvane. Endelig findes også forvildet sort svane som ikke hører til i Europa men er indslæbt fra Australien.
Knopsvanen er Danmarks nationalfugl, kendt fra HC. Andersen og eventyret om den græmme ælling som ender som en smuk svane. De to andre svanearter er nordiske vintergæster, de ligner hinanden med små forskelle på farvetegning på næbbet samt størrelsen, pibesvanene er den mindste af arterne og også den der er færrest af.
Knopsvanen er idag en almindelig ynglefugl og findes over hele landet i søer, parker, voldanlæg osv. Sådan har det ikke altid været, knopsvanen var først i 1900 tallet et eftertragtet bytte og blev næsten skudt helt væk. Der var kun få ynglepar tilbage i Danmark. Knopsvanen blev heldigvis fredet og er idag udbredt, med store koncentrationer i farvandet nord for Møn og Avnø mellem Vordingborg og Næstved, nogle af de vigtigste fældnings og raste lokaliteter i Østdanmark.
I vintertiden samles knopsvanerne i vores lavvandede fjorde for at leve af ålegræs. Sidst i 1900 tallet forsvandt ålegræsset i mange af vores fjorde og knopsvanerne måtte søge ny føde.
I denne periode slog vinterafgrøder igennem for alvor i landbruget og naturligt nok fandt knopsvanerne ud af at der her var en god energikilde som erstatning for ålegræsset. Ikke altid lige populært hos landmanden.
Knopsvanens nordiske fætter sangsvanen har i samme periode øget bestanden betragtelig, hvilket nok hænger sammen med at Sovjetunionen brød sammen, hvorved de arktiske yngleområder blev forladt af mennesker som rykkede mod Moskva. Pludselig blev sangsvanerne og deres æg ikke længere efterstræbt. Klimaændringer og gode fødevilkår i vinterkvarter bla. Danmark var også med til at øge bestanden.
Du kan kende de udfarvede voksne svanearter fra hinanden ved at knopsvanen har orange næb med sort knop øverst ved næbrodden. Sangsvaner og pibesvaner har gult næb med lille sort spids, og så er der lyden til forskel.
Sangsvanernes sang er meget melodisk og man kommer til at tænke på Skandinavien højt mod nord når man høre sangsvanerne. https://www.fuglestemmer.dk/sangsvane/
Pibesvanens sang minder om sangsvanens https://www.fuglestemmer.dk/pibesvane/
Knopsvanerne er mere tavse og lyden mere entonig https://www.fuglestemmer.dk/knopsvane/ mange har nok mere hørt knopsvanehannens hvæsen i parkanlæg hvis man kommer for tæt på reden eller ungerne, en hæs væsen.
De grå svaner som ses blandt alle de hvide er årsunger.
I vinterperioden ved islæg færdes svanerne ofte på vinterafgrøder og spildgulerødder og kartofler, især er sang og pibesvaner glade for roer, kartofler og majs, knopsvanerne foretrækker det marine så længe de lavvandede områder er isfri, kommer der is så søger de typisk til vinterrapsmarker.
Ser du en svane sidde på iskanten med hovedet under vingen eller på marken så er den ikke syg eller skadet, eller frosset fast, den spare blot på energien, så lad dem få ro. Det koster energi at flytte sig for så stor en fugl og jo mere ro fuglene får jo mindre energi bruger de og jo større overlevelseschanche har de gennem vinteren.
De bedste steder at se svaner er Sydøst Danmark, området omkring Nationalpark Roskilde Fjord og Nyord nord for Møn er kendt for sin store bestand af knopsvaner. Skal du for alvor nyde sangsvanerne anbefales Lammefjorden, Sidinge Fjord, Klintsø i Odsherred og hele området omkring Gørlev- Reersø, samt mange områder på Lolland-Falster, Sydhavsøerne og Sydsjælland. I det Jyske kan anbefales Filsø.
God tur
Naturblokken.
