Der er en sammenhæng mellem dyr på græs og mængden af hare og agerhøns.
Ikke underligt var der tidligere mange flere hare og agerhøns på agerjorden, idet hver lille landbrug havde dyr som om sommeren blev sat på græs.
Inden industrialiseringen var det heste som blev brugt som trækdyr i landbrugsdriften og kvæg og køer til henholdsvis kød og mælkeproduktion.
Idag står kreatur de fleste steder på stald hele året, og tidligere tiders beskidte roemarker er afløst af golde arealer med majs til ensilage.
I dagens Danmark styrtdykker den pris landmanden får for oksekød. Det skyldes en noget fordrejet debat omkring kreatures Co2 udledning og derigennem klimaændringer.
Der er intet galt i at spise oksekød, når blot det er danskproduceret og fra kreaturer der har gået frit, gjort et godt arbejde ved at afgræsse enge og naturarealer. De er med til at oprette biodiversitet. Stil således krav til din slagter eller producent og vær med til at støtte naturpleje og natur genopretning. Kreaturer er en uundværlig brik hvis vi skal flytte på krisen for flora/fauna.
Samdriften gav tidligere mange af agerlandets dyr rigtig gode livsvilkår, det galt både hare og agerhøne, men også fugle som landsvale, sanglærke , vibe og gråspurve, padder og krybdyr gode levevilkår.
Tilbage i 1940 erne skød de danske jægere over 400 000 agerhøns årligt uden at det havde indflydelse på næste års bestand. I dag nedlægges vel under 25 000.
Naturblokken har sølle 2 ha heraf er 1 ha taget ud til græs. Naboen har fået lov at græsse dem af med nogle få kvier. Det giver sammen med forskellige småtiltag en rig variation af habitater for mange arter.
I 2020 er der sat mindst 4 kuld harekillinger, I 2020 lykkedes det et par agerhøns at få kyllinger.
Sanglærken er en evig glæde, og der er mindst 5 kuld på arealerne, sammen med adskillige par tornirisk i den lave beplantning, tornsanger, munk, guldbug, gærdesanger, musvit, blåmejse, hvid vipstjært, al. rødstjært, skov- og gråspurv, solsort, ringdue, engpiber og landsvale som alle yngler på den lille ejendom på 2 ha.
Man kan ikke fortænke landbruget i at forsøge at få mest mulig ud af produktionen, det er jo deres levevej. Men man kunne godt ønske, at der i en travl hverdag blev taget lidt mere natur hensyn. Der skal faktisk meget lidt til at ændre det for mange arter. Lad være at dyrke de små kiler og hjørner, luk endedyserne på sprøjten langs de levende hegn, lad være at kunstgøde helt ud til levende hegn og rabatter.
Mange af dem der i dag som Naturblokken køber en lille ejendom til fritidsformål, kan med fordel gøre noget aktivt for at få et større naturindhold på ejendommen.
Der skal så lidt til og lyden af lærken og agerhønsenes sammenkald om aftenen er rigelig besværet værd. Mange steder har folk nogle få dyr f.eks heste eller får, og giver man blot lidt ekstra plads til natur på disse ejendomme, kan man opnå ret meget naturmæssigt selv på små arealer.
Det er i marts du skal planlægge at tage arealer ud af drift, lade dem ligge og springe i “ukrudt” eller så dem til med urter som giver redeskjul og blomster til gavn for den hjemmehørende fauna.
Naturblokken.
