Hvidvinsdampet torsk

Torsk er en af de bedste spisefisk vi har i de danske farvande. Fanger du den selv så prøv nedenstående opskrift, her passer et par friskfangede torskefileter, fri for ben og skind perfekt til sommermad i de lyse nætter.

Du skal bruge:

  • 1 lille torskefilet pr. person fri for ben og skind
  • 1-2 dl hvidvin
  • smør
  • citrontimian
  • lidt grønsager f.eks løgtop, nye små gulerødder
  • 1 citron

Salt torskefileterne og lad dem trække en times tid i køleskab.

Har du en fiskekedel så kom ca 2 dl hvidvin i bunden. Smør risten med smør og læg torskefileterne på risten, citrontimian og grønsager over, og så i oven ved 200 grader i ca 10-15 min. Pas på ikke at give den for meget.

Fiskekedel til at dampe fisk i

Hæld væden, ( vin og fiskesaft) i en lille gryde og pisk kolde smørklatter i, smag til med citronsaft, salt, pepper evt paprika.

Serveres sammen med nyeopgravede kartofler og evt. spinat som blot er sauteret i lidt smør på en pande.

Har du ingen fiskekedel kan du fint bruge en foliebakke eller lille ildfast fad overdækket med sølvpapir.

Se også https://naturblokken.dk/?p=8019

Velbekommen

Naturblokken

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*