Du kan kende linden i vintertilstand på de rødlige knopper med et stort knopskel som er dobbelt størrelse af de øvrige.
Naturblokken har et par rigtig store gamle lindetræer stående tæt ved ejendommen. De er en fryd for øjet hele året og der er et mægtigt insektliv i blomstringsperioden.
Naturblokken har taget lindetræets hjerteformede blad ind i logo og det kommer til at præge indgangen til naturblokkens shelterplads som er en stilleplads for vandrende og cyklende, den vender vi tilbage til.
Intet andet træ præger vores parker og aller som lindetræet, ofte stynet (skåret ned) eller formet som en kuppel.
Lindetræet optræder i forskellige former, småbladet lind var udbredt efter istiden men er nu en sjældenhed. Den storbladede lind og forskellige forædlingsformer bruges i landskabsforvaltningen i vores parker, langs veje og som solitær træ på landbrugsejendomme.
Linden er ikke af betydning som gavntræ, idet træet er hvidt og blødt. Tidligere blev det brugt til billedskære arbejde grundet veddets lette forarbejdning og træets stabilitet.
Hvor linden måske ikke er værdsat som gavntræ i produktion, er den en af de aller vigtigste arter for hulrugende fugle, flagermus og mange insekter.
Lindetræets frø ligner nærmest et aflangt blad, hvor frøet sidder på. Når frøet løsnes drejer bladet rundt og virker som en helikopter, hvilket sikrer at frøet transporteres væk fra modertræet.
Når linden skæres tilbage (stynes) sætter den nye vandris og med tiden og alderen opstår der hulheder som mange hulrugende arter benytter, det være natuglen, allike, stære , mejser, flagermus mf.
Linden er som tidligere beskrevet ofte brugt som allé træ ofte stynet. Den nok mest kendte, og længste lindeallé finder du ved Ledreborg Slot ved Roskilde, her er en flere kilometer lang allé som danner akse ind mod Roskilde.
Nu kender du linden i vintertilstand
Naturblokken
