Vinterfugle og hare

Med udsigt til mere nattefrost og dage med højtryk og sol, er det oplagt at tage ud til en af strømrenderne ved vores kystbyer.

Her er åbent vand og fuglene samles for at hvile eller søge føde.

Billederne herunder er fra Stege Havn 10. februar 2020, her ligger pt. mere end 100 store skalleslugere og 5000 troldænder og blishøns i havneløbet.

St Skallesluger Han

St Skallesluger hun
Troldænder samt enkelte taffelænder Stege Havn

Når nu du er afsted så er Nyord også et besøg værd, ganske vist er engene frosset til men det er en oplevelse at se de mange harer som stortrives på en ø hvor rævebestanden kontrolleres. Indenfor en måneds tid sættes første kuld killinger, så hormonerne ruller i ramleren (han) og sætteren (hun).

Talte i dag over 30 hare fra bilen på Nyord.

Nyord harenes ø

Tag varmt tøj og en kikkert med ud i den kommende week-end hvor det bliver fint vejr med højtryk og sol og nyd de mange fugle. Du kan finde gode spots alle de steder hvor der er havnebyer med Nor tilknyttet, de mest kendte på Sjælland er Korsør, Skælskør, Bisserup, Karrebæksminde, Stege mf, men også Køge Bugt Strandpark og Kalvebodløbet mellem Amager og København er fine steder at se på fugle netop nu.

God tur

Naturblokken

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*