Historierne og myterne om nordens krokodille er mange og de fleste usande. Gedden angriber ikke mennesker og sluger ikke børn, men er man en ælling, lappedykker eller en artsfælde i mindre størrelse skal man tage sig iagt for gedden.

Der er gedder i de fleste moser og søer, og også i det brakke vand i Sydøstsjælland og Østersøen. Gedden kan blive over 20 kg men for mange er drømmen blot at fange en gedde over 10 kg.

Selv har jeg haft fornøjelsen nogle gange, første gang på Silkeborgsøerne, hvor jeg var skovfogedelev og dermed havde adgang til et helt unikt fiskevand. Da gedden tog blinket som jeg trak efter båden, troede jeg at det var en glemt åleruse jeg havde fået fat i, men da det begyndte at ruske i stangen var jeg ikke i tvivl om at det var en stor gedde. Nu begyndte kampen, gedden trak rundt på den lette alujolle, mens jeg kæmpede det bedste for at få gedden ind til bådsiden. Da jeg så den første gang i det smaragdgrønne søvand begyndte benene at ryste under mig. Ingen ville tro på mig hvis ikke jeg fik den landet. Efter en rum tid kom den tæt nok på båden og overfladen til jeg kunne sætte gaffen i den og hive den ombord i båden. Idag ville jeg naturligvis have sat den ud igen efter at have landet den nænsom i et gællegreb, afkroget den og sat den retur. Store rovfisk er vigtige for søernes balance, men tiden var en anden dengang.

Da den skulle hel i fryseren som trofæfisk måtte den ligge på diagonalen, idet længden var 113 cm og vægten + 10 kg.

De største gedder fanges i senvinteren, vandet er klaret op og gedderne som primært jager med synet, har gode muligheder for at se og fange byttefisk. Gedden er en mester i at stå i baghold, og med en helt fantastisk acceleration fare frem og snuppe byttet, som dernæst sluges helt. At komme i gedens gab er ingen spøg, der sidder i 1000vis af syleskarpe bagudrettede tænder i den brede flab, og får de først fat er der ingen vej tilbage. Det sker da også at gedden gaber over mere end den kan tåle, man ser således af og til døde gedder med en artsfælde stikkende ud af gabet, kvalt i byttet.

Der er kommet mange nye kunstagn til bla mange “gummidyr” som er fremragende til efterås og vinterfiskeriet, ellers sværger mange til at bruge død agn som enten ligger på bunden eller trækkes langsom hen over denne, der må gerne være noget størrelse på agnen, idet store agnfisk fanger store fisk. Det er en klar fordel at bruge geddeforfang, det kan være en tynd stålwire, kevlerforfang, flourcarbon eller min 0,50 mm nylonline. En almindelig nylonline holder ikke til gedens skarpe tænder.

Store fisk bør altid genudsættes hvis de ikke er skadet, de er vigtige for bestanden og søernes økologiske tilstand. Du kan godt tage en mellemgedde til husholdningen, de er fremragende til fiskefrikadeller. Efter at have stiftet bekendtskab med brakvandsgedderne i den Finske skærgård er geddende røget noget op på skalaen som spisefisk. Brakvandsgedden er en udsøgt madfisk især hvis man har styr på fileteringen. Mose- og søgedderne smager ofte af “mudder” så sæt dem ud igen.

Du kan finde fint geddefiskeri i mange af vores store søer hvor der typisk er foreningsvand og mulighed for at leje båd. Mange moser holder også en god bestand, men her skal man have ejertilladelse idet fiskeretten er privat.

I foråret (april) gyder gedderne inde på det helt lave vand gerne på oversvømmede lavvande enge hvor vandet hurtig bliver varmet op, og æggene hurtigt udvikles til geddeyngel som straks begynder at jage byttedyr.

Der gøres i disse år en indsats for at bringe tidligere tiders gydeområder retur for brakvandsgedderne omkring Møn og Præstø. Ved Præstø Fjord er der håb, idet der skete et digebrud i bunden af fjorden ved oktoberstormen 2023. Man har her besluttet ikke at lukke hullet, og der er samtidig skabt et stort vådområde bag diget, ros til grundejerne omkring Strandegaard og Sivet for at lade arealerne gå tilbage til naturen og brakvandsgedderne.

Knæk og Bræk

Naturblokken.