Dansk: Vinter-Eg Latin: Quercus petraea
Dansk: Stilk-Eg Latin: Quercus robur
Eg er ikke bare eg, de to mest almindelige og naturligt hjemmehørende er stilkeg og vintereg, de ligner til forveksling hverandre. Derudover er der nogle steder indførte arter som rødeg og frynseeg som stammer fra henholdsvis Nordamerika og Lille Asien Tyrkiet.
Vintereg beholder løvet på i længere tid og er ofte lidt mere ret. Agernskålen er fæstet direkte på grene, og knopperne adskiller sig, idet den yderste knop på vintereg er væsentlig større end de øvrige knopper som sidder samlet. Bladene er lidt smallere og lappede med typisk flere end 5 par lapper.
Stilkeg har agern siddende på stilke. Bladene virker lidt mere brede end hos vintereg med afrundede lapper ofte 3-5 par.
Veddet har ens egenskaber for de to arter. Danmark ligger på kanten af udbredelsen for vintereg. Stilkegen har sin udbredelse i Danmark og det meste af Europa og sydlige Skandinavien.
Begge egearter bliver plantet over hele landet og kan krydse ind med hverandre.
Ulfshale på Møn er en af de lokaliteter, hvor den oprindelige vintereg findes, idet arealet fra gammel tid var fællesgræsning for bønderne omkring Stege. Skoven og overdrevet bliver i dag plejet med græssende dyr.
Eg har fra gammel tid betydet meget for mennesker og dyr.
De nok mest kendte ege er flådeegene som på ordre fra kongehus og regering blev plantet efter at Englænderne først havde bombet København ( slaget på Reden 1801) og efterfølgende konfiskeret næsten hele den danske flåde i 1807, Du kan læse mere om dette via linket https://www.chakoten.dk/wp-content/uploads/2018/01/flaadeegene.pdf
Eg har fra gammel tid været vigtig til skibsbygning og tømmer, i dag bruges den primært til møbel og gulvindustri selvom der fortsat bruges eg til mange restaureringsopgaver som bindingsværk og træbåde.
Egetræ er vejrbestandigt, idet egen har ægte kerne indeholdende mange garvestoffer som forsinker nedbrydning. Derfor har den været brugt som bindingsværk, kragetræ, piloteringspæle, træbåde mv. Vikingerne byggede vikingeskibene af egetræ og af barken blev udvundet garvesyre til garvning af dyrehuder. Syren i egetræ farver jern sort og træet misfarves så det er en dårlig ide med søm og skruer hvis du arbejder med eg et sted hvor dtræet skal præsentere sig flot.
Egen er et lystræ og en pioner som spirer på heder og åbne arealer, idet agern (frø) spredes over store afstande af bla kragefugle, egern og mus. Egen har den fordel, at den når først den er spiret og kommet over bidhøjde fra hjortevildt og tamdyr kan blive meget gammel, over 1000 år selvom 300-600 år er mere almindeligt. I Danmark har vi meget få træer af den alder, de mest kendte er nok de gamle ege i Jægerspris, Storke- og Kongeegen samt egene i Jægersborg dyrehave. I Sverige har de mange flere af de gamle ege bevaret omkring de gamle herregårde. Heldigvis er der også private danske herregårde som hæger om de gamle ege, bla. Gisselfeld, Broksø, Holmegaard, Giesegaard, St. Svenstrup mf.
Agern er en vigtig fødekilde for hjortevildt, fugle egern mus mv. Inden indfredningen (Skovloven 1805) af de danske skove var det almindeligt at bøndernes svin og kreaturer gik i skoven for at blive fede på agern og bog i de år hvor træerne bar frø.
De steder hvor der er græsning med husdyr på områder med spredte ege og overdrev opnås en særlig høj biodiversitet idet skoven bliver lysåben. Af steder kan nævnes Knudshoved Odde ved Vordingborg og arealer på Lolland og Jungshoved, typisk kystnære overdrevsarealer, hvor afgræsning har været den driftform som bedst har kunne betale sig for datidens landbrug eller steder hvor der fra gammel tid har været dyrehaver omkring de gamle herregårde.
Efter de store storme i 1990erne blev mange stormramte nåletræsarealer konverteret til løvtræ, herunder store arealer tilplantet med eg som hovedtræart.
I de perioder hvor der var gang i såvel statslig som privat skovrejsning på landbrugsjord, blev der ligelede plantet store arealer til med eg. Hvis ellers der kommer gang i skovrejsning med den nye 3 partsaftale vil eg komme til at udgøre skelettet i mange af de nye skovrejsninger. Det er positivt idet eg er en lystræart som slipper lys gennem kronetaget, så mange andre planter og dyr nyder godt af egeskov. Der er således mere end 1000 andre arter tilknyttet eg i Danmark.
Naturblokken
