Krondyr

Netop nu i slutningen af september topper brunsten for vores største hjorteart, krondyr.

Kronvildtet er en solstrålehistorie, fra at være forbeholdt Kongenhuset som jagtopjekt og kødressurce, til at være forfulgt og næsten udryddet, bortset fra nogle småbestande i det Vestsjyske med Oksbøl og Ulfborg som kærneområder, er kronvildtet nu udbredt i alle de større landsdele, med Lolland – Falster, Møn og Bornholm som undtagelser.

Man hører de første optræk til brunst omkring d. 20 august, men vi skal ind i september før det for alvor går løs. Der er en egen urkraft når hjorten i de mørke timer lader sit dybe bas i form af brunstbrøl lyde i gentagne stød i den mørke nat.

Desværre har der herhjemme været en tradition for at starte jagten på hjort 1. september. Det kan gå på de helt store ejendomme, hvor der er en forvaltning og en målrettet afskydning, men dem er der meget få af.

Der skal blot nogle få lodsejere eller jagtlejere til at ødelægge det for de mange.

Der arbejdes på at få en bedre forvaltning, især skal fremhæves Sydsjællands hjortevildtgruppe.

Hjortevildtgruppen indstillede fra starten at fjerne hjortejagten i september. Det giver ro på brunstpladserne. Der har således været et fint samarbejde omkring kronvildtet i det syd/vest Sjællandske, med dannelse af laug på tværs af ejendomme, selvom der også her er brådne kar.

Skal Du opleve kronvildtets brunst så er det bedst og lettest i de store dyrehaver i statslig eje, Jægersborg og Haderslev dyrehaver. Her undgår du samtidig at forstyrre, idet dyrene er vant til de mange mennesker.

Du kan også opleve kronvildtet på den frie vildtbane. Der er fine steder ved Oksbøl (Grærup Langesø), Ulfborg ( Vind hede) og Nationalpark Thy, Åmosen på Sjælland mf. Men bliv i eller ved bilen, bevæger du dig ind i områderne forstyrre du. Kronvildtet på den fri vildtbane har brug for plads og ro i brunsten respekter det.

Naturblokken

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*