Åland de 1000 skærs land beliggende mellem Sverige og faste Finland på højde med Upsala nord for Stokholm.

Åland hører under Finland.

Jeg må ærligt erkende at jeg har tabt en del af mit hjerte til denne øgruppe, som består af nogle få halvstore øer og så i tusindvis af småøer og skær flettet ind og ud mellem hverandre, gennemskåret af sunde og vige. Et på alle måder storslået område som endnu ikke er skæmmet af kæmpe vindmøllefelter, selvom der er planer for dem også her.

Åland er vandfuglenes yngleparadis, sommerfuglenes og orkidèernes land. Et smukt og varieret landskab med skov, ager, enge, klipper, flettet smukt ind i hinanden.

Jeg har været der 3 gange. En gang under Covid 19 sidst i juli, dejlig fri for turister, og så i 2023 og 2024, i første halvdel af juni inden turiststrømmen for alvor sætter ind. Der kommer mange turister fra Især Sverige, men også turister fra hele Centraleuropa, for at opleve de lyse nordiske nætter i den Ålandske skærgård.

Rundt omkring på øerne er der mange steder små naturbekyttede områder gennemskåret af vandrestier og god information.

Bortset fra et enkelt sted, var der rent og ryddeligt og vandreruterne var anlagt så man får fine oplevelser uden at forstyrre det områderne er beskyttet for. Noget vi godt kunne lære af i Danmark, hvor det næsten er blevet et mantra, at man skal have alle slags aktiviteter presset ind i de sidste små sårbare natur områder.

Af fugle er det først og fremmest havternen som sætter præg på omgivelserne, både visuelt men også i lydbilledet. Havternens klirren høres døgnet rundt omkring midsommer. Ellers er der de mange havdykænder som vi kender fra Danmark i vinterperioden, fløjsand, skallesluger, sortand, ederfugl, hvinand osv som dominere.

Rovfugle er der også mange af, havørn, fiskeørn, lærke- og aftenfalk ses mange steder.

Lærkefalk, aftenfalk lever af de mange guldsmede som klækkes i det næsten ferske vand.

For havørne er menuen både havfuglene og fisk, og for fiskeørn mængden af brakvandsfisk som gedde, aborre og skaller som Ålands brakke vand er kendt er kendt for.

Flere steder er der særdeles fine orkidé lokaliteter, især er hyldegøgeurt (Adam og Eva) meget almindelig og talrig i maj.

Overalt ses råvildt på enge og agerjord.

De ses sjældent de to invasive arter mårhund og mink, men deres tilstedeværelse ses på yngleøerne og de er en plage for de jordrugende fugle som ederfugl mf.

Tidligere var der en traditionel tidlig forårsjagt på ederfugle kokke (guding), og der var tradition for at jægerne sørgede for at holde øer og skær fri for mink og mårhund.

Med fjernelse af jagten, fjernede man også en stor del af motivationen for at bruge fritid og penge på den frivillige bekæmpelse af de to invasive arter, hvilket ikke ligefrem kommer de jordrugende fugle til gode. Fredning i yngletid er en konsekvens af Eu-fuglebekyttelsesdirektivet og man kan jo normalt kun tilslutte sig, at der ikke er jagt på arter under forårstræk og yngletid, men med stop for forårsjagten som kun foregik på hanner af ederfugl, hvor der i mange år har været en skævvridning af kønsandel fra 60/40 til 80/20 grundet sygdomsudbrud ( fuglekolera ) og prædation af hunner i ynglekolonier, har man reelt gjort ederfuglen en bjørnetjeneste ved at indføre fredning.

En ny trussel er også dukket op idet gråsæl er begyndt at prædere ederfugl og ederfugleællinger, måske på grund af ubalance i fiskebestande og en stærk stigning i sælbestanden, så der er mange faktore som trækker den gale vej for ederfuglene herunder også kollaps i Østersøen som følge af næringsstoftilførsel, overfiskning og giftstoffer.

Åland er absolut en tur værd hvis du er naturinteresseret

Naturblokken