Bøgen spejler sin top i bølgen blå, en kendt strofe fra vores nationalsang.
I betragtning af at Danmark kun indeholdt 2 % skov inden indfredning i 1805 er det egentlig bemærkelsesværdigt at bøgen har fået så stor en plads i danskernes bevidsthed. Men alle holder jo af de store gamle træer som hist og her står ned til kysten.
De bøgeskove som vi kender i dag med høje rette stammer og annemonedækket skovbund i april er i høj grad en kulturskabt skov fremkommet ved plantning og pasning gennem generationer.
Inden et bøgetræ når sit økonomiske top har det sammen med 6-10 000 andre bøgetræer/ha skulle klare museangreb i den unge alder, undgået at blive udtyndet til brænde/flis, gulvtræ osv for så efter 120-140 år at stå tilbage sammen med ca 120-150 andre bøgetræer/ha.
I det tidsrum har bøgetræet oplevet ikke så lidt, 2 verdenskrige, industrialisering, klimaændringer og 3-4 generationer af skovfolk som har brugt tid på at pleje bevoksningen så slutproduktet kan anvendes i møbelproduktion, parketgulve mv.
Hvert år gennem levetiden har en ha bøgeskov optaget ca 10 ton C02 bundet i vedmassen, med andre ord 1200t/ha over en bevoksnings levealder på 120år. Ca 10-30 % af denne vedmasse bindes permanent i en længere periode i blivende træprodukter som møbler, gulve mv. Den øvrige del udgør spildtræ og anvendes i flisfyr, varmekraftværker,brændeovne mv, hvor den erstatter kul, olie og naturgas. En del efterlades i skoven som dødt ved. Ved afbrænding og forrådnelse omdannes træet til C02 og indgår igen i kredsløbet. Træ erstatter således andre og energitunge og C02 belastende produkter som stål, beton, plastik osv.
Naturblokken har skovet en 140 år gammel bøgebevoksning igennem, og udtaget den bedste halvdel af vedmassen, solgt den til gode priser og været med til at sikre at der fortsat er træ til møbel og gulvproduktion i Danmark.
Tilbage i skoven står nu spredt store bøge som til efteråret smider olden ( frø ) så vi får startet en ny bøgeskov. Det sikre at fremtidige generationer har dansk produceret kvalitetstræ. Den lange tidshorisont med skovproduktion sikrer at biologien og biodiversiteten kan følge med. Langt de fleste danske skove er certificeret som bæredygtige, med hensyntagen til natur, vand mv, det indebærer bla. efterladelse af dødt ved, øget vådgørelse, spættetræer, registrering af nøglebiotoper osv.
Naturblokken.
