Rødel er en af vores naturlig hjemmehørende træarter. Den står naturligt i de vådeste områder som skovmoser og langs vandløb, ofte med fødderne helt i vand.

Fra gammel tid er den anvendt til løvhø, gærdsel, brænde og rygetræ til kold og varmrøgning af fødevare.

Rødel sættes på roden ( skæres ned) med års mellemrum og skyder villigt igen. Med tiden opstår de såkaldte elletrunter. Store stød med mange stammer som ofte står i de gamle skovmoser. I isvintre har man i ældre tider høstet træet når isen har kunne bære. Et af stederne hvor de gamle elletrunter kan opleves er skovmoserne ved Sagnlandet Lejre i Nationalpark Skjoldungernes Land på Midtsjælland.

Rødellen plantes også i nyplantning, især i forbindelse med skovrejsning.

Rødel er meget livskraftig og skærmer hurtigt over de lidt mere sarte kulturplanter som f.eks bøg, derfor kaldes den også for ammetræ. Rødellens løv er let omsætteligt og den er således jordbundsfremmende og med til at skabe et hurtigt skovklima.

Rødellens ved er gulligt og tager meget let mod farve. Den er således let at indfarve. I større dimensioner er den nogle gange anvendt og solgt som amerikansk kirsebær til møbelproduktion.

Ellers anvendes veddet mest til brænde, og de folk som hjemmeryger anvender den meget ofte som rygetræ til fisk, dyrekøller osv.

I slutningen af februar og ind i marts blomstrer ellen med de brune rakler som hænger ned, ved siden af de små dekorative kogler.

I vinterperioden opsøges rødel af mange småfugle som siskner, mejser mf. Rødel er således en vigtig træart for en del fugle, også fordi der er mange insekter tilknyttet rødel, så der er altid et rigt fugleliv i ellemoserne.

God tur nu kender du rødellen.

Naturblokken.