De står derude langs kysten og i de levende hegn. Slåenbuskene med de sortblå bær som får munden og læber til at rimpe sammen når man bider i dem, hvis ikke først de har fået nattefrost.
Du kan imidlertid bruge bær til en fin snack, idet de rigtig behandlet fint kan erstatte oliven.
Ud over tålmodighed skal du bruge:
- 1 kg slåen
- Groft salt
- 8 dl eddike, 4 dl vand, 4 dl sukker
Skyl slåen og kom dem i en spand eller glas. Tilsæt rigeligt med groft salt. Låg på og nu skal spanden stå koldt min 3 måneder, så salt kan trække saften ud af slåen. Efter 3 måneder skylles slåen for salt og kommes på skoldede glas. Syltelagen laves i en gryde af eddike, vand og sukker. Lagen hældes over slåen når den er afkølet.
Det hele skal stå min 3 måneder gerne længere, idet sten i slåen da afgiver en mandelagtig smag til frugtkødet. ( Det er blåsyre som afsættes i mindre mængde). Blåsyre er giftig men mængden er så lille at du skal indtage mængder af Nordisk oliven for at få en forgiftning.
Brug de Nordiske oliven som snack sammen med eks en GT. eller som tilbehør til ost mv.
Bon Appetit.
Naturblokken.
NB, se også kryddersnaps af slåen https://naturblokken.dk/?p=6650