Tateletter med fasan

Trænger du til lidt let mad efter julegildet eller en god forret så prøv fasantarteletter.

Mange bruger kun brystet på fasanen. Det er synd for der sidder meget godt og smagfuldt kød på lår. Underlår er fyldt med benstivere så de er ikke særlig spisevenlige, men kan godt bruges til denne ret. Det letteste er dog kun at bruge overlår.

Du skal bruge:

  • 2 fasanlår pr person eller 1 brystfilet.
  • asparges på glas eller dåse
  • bechamelsauce ( smør og hvedemel 1:1 og mælk/fasansuppe)
  • fiskeboller på dåse eller hjemmelavede( kan undværes)
  • Salt/Pepper og 2 laurbærbærblade eller lidt timiankviste.
  • 1/2 citron
  • reven muskatnød (kan undværes og pas på ikke at overdosere)
  • Tartelet skaller 2 pr person

Du gør sådan:

Skyl fasanlår i koldt vand. Kom dem i en gryde og dæk med koldt letsaltet vand som bringes i kog. Når vandet er kommet i kog skummes suppen af og temperaturen sænkes så vandet kun lige småkoger. Tilsæt 10 hele pepperkorn og et par laurbærblade og lad det hele simre ca 2 timer under låg. Lad fasanlår køle af i suppen gerne til dagen efter.

Pil alt reelt kød af lårene, vær særlig opmærksom på at der ikke følger benstivere med fra underlår. Når alt det rene kød er pillet fra kan du evt yderligere dele de større stykker så de er mundrette.

Smelt ved jævn varme ca 25 g smør smør i en tykbundet gryde, tilsæt mel ca 2-3 spks. når smørret er smeltet. Rør det godt sammen det må ikke brune. Tilsæt lidt væske og rør det sammen til det bliver en glat masse uden klumper. Tilsæt nu mælk og fasansuppe under omrøring og lad det hele småkoge nogle minutter for at fjerne melsmag. Brug evt. lidt af fasansuppen til at spæde op med. Smag til med salt/pepper og lidt reven muskatnød og citronsaft.

Sæt tartelet skallerne i en forvarmet ovn ved 225 grader og giv dem til de er lysebrune.

Tilsæt fasankød og asparges til saucen og lad det småkoge under forsigtig omrøring med en træske.

Når tartelet massen småkoger tilsættes fiskebollerne til sidst, ved at vende dem forsigtigt i massen.

Massen kommes i de varme tarteletskaller, server dem rygende varme

Af drikkevare anbefales en tør hvidvin eller lys pilsner.

Bon appetit

Naturblokken

NB: Har du lidt østershat eller champignon passer de fint sammen med de øvrige råvare.østershat kræver dog tilberedning inden.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*