Mange har sikkert lært at alle rørhatte kan spises, der er kun et par stykker som smager grimt eller giver et let ubehag. Det er ikke helt rigtigt.
Satans Rørhat er en af undtagelserne, den beskrives i div. svampebøger som let giftig men ret sjældent forekommende.
Naturblokken brød for år siden alle skrevne og uskrevne regler og tilberedte et par satans rørhatte plukket på Møn. Naturligvis blev de ikke serveret for andre end mig selv som et lille eksperiment. Det kan siges ganske kort, lad være med at kopiere den slags, det kostede et døgn med kvalme, hovedpine og opkast.
Igen i 2022 har jeg fundet satans rørhat sammen med indigo rørhat på Møn. De har samme røde stok og form, men hathuden på satans rørhat er lys cremefarvet. Indigo rørhat er varm mørkebrun. De blåner begge ved gennemskæring, indigo rørhat dog væsentlig mere end satans rørhat.
Det beskrives i litteraturen at satans rørhat giver sig til kende ved dårlig smag og lugt ved tilberedning, det skal du ikke stole på. Ukendte svampe, eller kendte men tvivlsomme, skal ikke med i kurven af spisesvampe.
En anden af de ubehagelige er Galderørhat, den minder om Karl Johan men er bitter og normalt også lidt lysere i hathuden. Den kan du godt tage en lille bid af hvis du er i tvivl, den smager grimt og ikke som Karl Johan af hasselnød.
Tag blot på jagt efter sensommeren og efterårets svampe, men tag en ordentlig svampebog med. Hold spisevampe og andre svampe skarpt adskilt i to forskellige kurve. Bedst er at lade dem du er i tvivl om stå eller blive på voksestedet efter at du har prøvet at artsbestemme dem. Tag evt. et par billeder til senere identifikation.
Pas lidt på med svampene også rørhattene.
God svampejagt
Naturblokken.
