Egetræerne bugner af olden i sensommeren 2023 noget som kun sker et par gange i et tiår. Det betyder at der kan høstes agern i efteråret 2023 til nye skove, så skiftende regeringers målsætning om at nå 25 % skov kan opfyldes. Der går typisk 2-3 år fra frø til der er en ny egeplante klar til levering fra planteskolen.

Ovenover agern fra stilkeg, bemærk at agern sidder på en stilk deraf navnet.

I Danmark har vi to almindelige ege som meget ligner hinanden stilkeg og vintereg. De kendes fra hinanden på den måde frø (agern) er sat, som navnet antyder sidder agernet på stilkegen på en stilk, hvor det på vintereg sidder på selve grenen. Ud over agerns placering er der meget få tydelige fysiske forskelle, vintereg beholder i større grad bladende på i vinterhalvåret.

Stilkegen er den mest almindelige og står mange steder i parker og i vores skove.

Gl ege St. Svenstrup © HHE

Egen kan blive meget gammel over 1000år, men mange af vores store solitære ege er i dag nok omkring 200-400år. En populær måde at bestemme en egs alder når først den er gammel er, at antallet af mennesker der skal til for at nå rund om den svare til antal år når der ganges med 100.

At vi overhovedet har gamle ege skyldes, at de havde en størrelse eller stod så langt væk, at det ikke kunne betale sig at fælde dem dengang der var brug for egetømmer og brænde, dengang før olie og kul var brænde den neste energikilde til madlavning og varme.

De private skove huser de fleste gamle ege, her har ejerne altid haft veneration for de gamle egetræer og forsøger at holde liv i dem så længe som mulig, tænk blot på egene på Jægerspris, Gisselfeld, Friisenborg, St. Svenstrup, Gisegaard mf.

Der er imidlertid en udfordring i at få flere gamle ege for vores efterkommere, idet det kniber med rekrutteringen og der vil gå mange årtier og århundrede inden der er en jævn aldersfordeling fra 150-1000år.

Ege Liselund park på Møn © HHE

Udlæg af urørt skov fremmer ikke ligefrem egens muligheder, idet skoven vil springe i skyggetræarter ( bøg og ahorn) medmindre den græsses meget hårdt med div planteædere, noget der er lige så meget kulturdrift som den traditionelle skovdrift.

Egen er en pioner træart som spredes med fugle, især skovskaden er flittig til at flyve rundt med agern og gemme dem i jorden. Glemmer den så stedet, og er der lysåbent har egen en chance for at spire. Nu skal den unge eg undgå hjortevildt og/eller kreaturer indtil den er over bidhøjde. Derfor ser man mange ege som er startet i hvidtjørnekrat, enebærkrat eller slåenbuske, de beskytter egen under opvæksten.

Der er et enormt liv tilknyttet de gamle ege, herunder flere rødlistede arter bla. derfor er det så vigtigt at vi sørger for at der er nogen nye ege der kan tage over når de gamle kæmper bukker under. Det bliver der kun hvis skovfolkene og ejerne aktivt arbejder for det. Det sker heldigvis mange steder både i privat og offentligt regi, men det gøres af naturlige årsager ikke på nogle få år.

Egen er en vigtig plante for vildtet når først den er etableret. Den producere en stor mængde agern i efteråret som både fugle og hjortevildtet søger, og idet den er en lystræart slipper den så meget lys igennem kronetaget, at der kan leve andre skyggetålende planter under den, ofte vigtige planter og buske som giver skjul og føde til faunaen.

Agern er uspiselige for mennesker idet de indeholder mange bitterstoffer, kragefuglene , ringduer, fasaner, egern og hjortevildt holder til gengæld meget af de bitre agern.

Gør det til en vane hver efterår når du støder på agern under de gamle ege at tage en håndfuld med, så dem på et lysåbent sted. Måske spirer de, og hvem ved om der står en enkelt eg tilbage om 1000 år til dine efterkommere.

Naturblokken