Hvert år langt ind i maj måned når bøgen er fuldt udsprunget kommer der et rovfugletræk helt fra Afrika syd for Sahara til Skandinavien og Sibirien.
Det er hvepsevågen, den musvågestore rovfugl en anelse slankere og med lidt smallere og længere vinger og hale end musvågen.
Hvepsevågen tilpasser sin ankomst til det tidspunkt, hvor der begynder at være liv i de jordboende hvepse og humlebiers bo. Hvepsevågen lever i stor grad af larverne fra disse arter som udgraves med de kraftige kløer. Hvepsevågen spiser også de voksne hvepse, forinden fjernes brodden.
Hvepsevågen er udstyret med skæl omkring næb og kløer , disse beskytter mod stik fra hvepsene.
Hvepsevågen lever en forholdsvis skjult tilværelse, idet den først bygger reden efter løvspring. Hvepsevågen er nu ikke så ualmindelig i de danske løvskove som mange tror, men da den først ankommer sent er den svær at registrere. Reden anbringes typisk i et stort løvtræ og føden søges i mere åbne områder hvor hvepsene holder til, det kan være skovrydninger, moser og overdrev.
Den bedste måde at registrere hvepsevågen på er, når den højt over skoven opfører parringsflugt og det karakteristiske kald høres.
Den øgede brug af vores skove til x-tremsport som MTB mv i maj måned er en klar trussel for den smukke rovfugl som netop først ankommer når bøgen er fuld udsprunget.
Kik op for hvepsevåger hvis vinden går i sydlig retning, det er nu de ankommer helt fra Afrika.
Naturblokken.
