De skriger og sviner, hindre nattesøvn mv, og kan vel sammenlignes med en musikfestival, omend mange nok vil mene at sangstemmen ikke er noget at skrive hjem om.

Der er tale om rågen, den forhadte sorte fugl med den bare plet ved næbroden, som har valgt en tilværelsen som bybo.

Tidligere fandtes rågen primært i småskove på landet ofte i meget store kolonier med op mod 1000 reder. Der er de sidste årtier sket et skift, idet rågen er blevet en udpræget byfugl. Her er den til gene fordi den støjer meget i yngleperioden.

Det er en misforståelse at rågen tager æg og yngel af småfugle, faktisk er rågen en nyttefugl der primært lever af larver og regnorm, herunder stankelbenslarver i haver og parker.

Ungerne fodres med animalsk protein fra regnorm og larver indtil de flyver fra reden i maj-juni.

Rågen kan give markskade hos landmanden, her er især den økologiske majsavler hård ramt, men også de tidlige afgrøder som vinterbyg samt gartneriafgrøder som jordbær mv. kan rammes hårdt når en hel flok sultne råger slår sig ned.

Tidligere var rågeunger en kærkommen proteinkilde og en lækker spise fra midt maj til ind i juni. Dengang blev der drevet jagt på ungerne i kolonierne. Ungerne blev skudt under flyveøvelser når de bevægede sig fra rederne og ud i trækronerne.

Rågeungerne blev dengang solgt til vildthandleren, det må de ikke længere idet regulerede fugle ikke må handles.

Der er ikke er jagttid på råger i Danmark.

Rågeunger må reguleres i perioden 1. maj -15 juni, hvis den grundejer der har rågekolonien har søgt og opnået tilladelse hos Miljøministeriet.

Rågeungerne må spises eller foræres væk, af den der foretager reguleringen på vegne af grundejer. Det er således ofte muligt at få rågeunger foræret af jægeren der forestår reguleringen.

Når nu ungerne er skudt så er det uetisk ikke at bruge dem til menneskeføde, de smager himmelsk.

Herunder et par af Naturblokkens  opskrifter med rågeunger:

Hovedret: Rågeunger med nye kartofler og grøn salt af mælkebøtteblade.

Til 4 personer anvendes:

• 8-10 rågeunger.
• 2 store håndfulde persille.
• 200 g smør
• 1/2 l Piskeføde
• Salt/pepper
• Portvin
• Ribsgele

Rågeungerne flås og tages ud. Krydres ud og indvendigt med salt og pepper fyldes med persille, brug en bomuldssnor eller kødnål til at binde sammen med. Rågeungerne brunes i afbruset smør i en tykbundet gryde. Sættes efter brunning, og tilsætning af fløde, i en dyb bradepande i ovnen ved 180 grader ca. 20 min. Smag flødesovsen til med portvin og ribsgele.

Serveres med nye kartofler drysset med persille.

Mælkebøttesalat:

• 1 skål friskplukkede spæde mælkebøtteblade
• Hasselnødder, solsikke eller pinjekærner
• tomat
• agurk
• olie/eddikedressing

Hvorfor betale for rucola i butikkerne, når der står den dejligste salat magen til lige udenfor de flestes dør ?.

Mælkebøtteblade er spiselige, og det er let at samle en skålfuld, men de skal naturligvis samles et sted, hvor der ikke er massiv hundeluftning eller forurening. Det er de nye blade der er bedst, når først der er udsprungne blomster bliver bladende mere bitre.

Skyl mælkebøttebladende godt, og sørg for at de er tørre ved anvendelsen.  Riv bladende i grove stykker, rist hasselnødder eller pinje/solsikke kerner og drys dem over, tomat og agurk kan også blandes i men gør det lige før servering så salaten ikke bliver våd af væsken.

Forret:

Her anvendes kun de to små brystfiler for hver rågeunge, regn med min 4 bryststykker pr. person.

Bryststykkerne lægges i en olie/eddike marianade i køleskabet natten over, kan evt krydres med div krydderurter såsom ramsløg, timian mv, men pas på jordbakterierne.

Bryststykkerne tages op og dubbes tørre med et viskestykke eller køkkenrulle.

Bryststykkerne gives 2 min. på hver side over direkte varme på grillen (eller panden) serveres med grøn salt af mælkebøtteblade, ristede pinjekerner ( eller hasselnødder) samt en god dressing og et godt stykke brød.

Bon appetit

Naturblokken