Dansk: Rådyr Latin: Capreolus capreolus

Rådyr er vores mest almindelige hjorteart udbredt over hele landet.

Vinter:

I senvinteren ser man rådyr alle vegne på markafgrøderne med vintersæd. De har travlt med at finde føde. Råen (hun) går med to lam i livmoderen og har brug for alt den føde som kan skaffes, bukken (han) skal bruge energi på at færdiggøre opsatsen (gevir).

Måske har Du bemærket rådyr der står på markerne alle steder i februar-marts, når du er kørt forbi marker med vinterafgrøder og her undret dig over at der pludselig er så mange samlet. Rådyret er det meste af året lidt en enspænder både rå(hun) og buk(han) opholder sig i et ganske lille område, territorie eller på engelsk homerange, hvor de tilbringer det meste af tiden. En undtagelse er sidst på vinteren hvor de ofte samles i spring (flok) og ses i fuldt dagslys på landmandens vintergrønne marker. Det at de samles i spring er meget praktisk, idet det giver hver enkelt dyr mere tid til at esse(spise), der er flere øjne og øre til at opfange farer, og det at være i en flok giver tryghed, og mere tid for den enkelte til at indtage føde.

Råen har forlænget drægtighed, det betyder at fostret har ligget i dvale fra råen blev beslået (parret) i juli/august og ind til omkring nytår. Først med den øgede dagslængde omkring vintersolhverv starter udviklingen af fostret for alvor, og nu har råen brug for al den føde den kan indtage for at fostrene kan udvikles frem til lammene, ofte 2 stk, sættes i juni måned.

Bukken har brug for ekstra føde for at kunne sætte ny opsats(gevir). Den har kastet det gamle omkring årsskiftet, og i løbet af 4 korte måneder skal den danne en ny opsats, som i starten er en relativ blød håret hud (bast) med mange blodkar som tilfører næring til opbygning af opsatsen. I april- maj er opsatsen færdigudviklet og basten fejes af på træer og buske.

Du kan se forskel på buk og rå inden bukken sætter ny opsats, idet råen har en lang hårdusk omkring kønsåbningen, kaldet skørt. Den hvide bagdel kaldes for spejl og kan slås ud som signal til de andre dyr om at der er fare.

Du kan se råvildt på markerne ved de fleste større private godser, de står ofte i læsiden på vinterafgrøder som hvede og raps. Ofte er der mindre veje hvor det er muligt at holde ind til siden og betragte dyrene i kikkert, bliv i bilen går du ud forstyrre du og dyrene forlader marken.

To råer en skyet februardag, bemærk skørt (hårdusk omkring kønsåbning) © HHE

Forår og sommer:

I forårsmånederne fejer bukken opsatsen og samtidig sker pelsskiftet far den gråbrune vinterpels til den røde sommerpels.

Springene er opløst og bukkene har travlt med at etablere territorie. Råerne har også deres eget område (homerange) hvor lammene sættes i juni måned.

Lige inden råen sætter lam jages sidste års lam på porten og skal nu stå på egne ben. Det giver ofte lidt problemer, idet de færdes forvildede rundt og en del af dem ender som trafikofre eller i ukendt terræn, hvor de skal finde deres nye tilværelse. Ofte førsøger de dog at blive i nærområdet og tolereres også i et vist omfang af de ældre generationer.

Bukken er hver dag rundt til territoriets grænser for at markere på træer og buske. Du kan ofte se skrabemærker på jorden og fejninger på buske og småtræer, her afsætter bukken duftstof som signal om at området er besat. Kommer en anden ældre buk ind i dens område jages den nådesløst ud. Når to bukke som er lige stærke mødes kan det komme til kamp også med dødelig udgang, idet opsatsens spidser let trænger ind i lunger eller mave på modstanderen. Som ofte er det nu nok med trueadfærd for at afgøre hvem der har ret til territoriet.

I Danmarks er forårsjagten på buk nok blandt de mest skattede jagtformer for de danske jægere. Formålet med forårsjagten var oprindelig at selektere svage bukke ud af bestanden, og med mellemrum kunne skyde en moden buk som havde toppet og viderebragt generne til næste generation. I dag er jagten på forårsbuk blevet mere et spørgsmål om at få naturoplevelser for de mange riffeljægere, fremfor et forvaltningsmæssigt mål. Der er dog fortsat steder, hvor forvaltningen tager udgangspunkt i at forvalte bestanden ud fra det synspunkt som oprindelig var formålet med forårsjagten. Det er typisk på de større godser med vildtforvaltning eller steder hvor der er indgået naboaftaler om afskydning.

Juli/August:

I slutningen af juli og først i august, falder rådyrenes brunst, og man ser og hører dem igen. De bukke som ikke er havnet i dybfryseren under bukkejagten 16. maj – 15. juli, er nu på stikkerne og opsøger råerne aktivt hele døgnet.

Når en rå nærmer sig brunsten som kun vare nogle få dage holder bukken sig konstant i nærheden og følger råen døgnet rundt. På samme tid skal han have øje for om andre bukke skulle forsøge sig i hans territorium, så bukken får ikke megen hvile i de 2- 3 uger som råvildtets brunst strækker sig over.

I morgen aften og nattetimerne er dyrene mest aktive, men man ser dem også i dagtimerne. Der er også lyd på når bukken med snuden i skørtet på råen nærmest jager hende rundt. Man kan faktisk nogle gange se cirkler i græsset eller kornet, hekseringe, hvor det er gået rundt og rundt igen og igen, indtil råen endelig lader bukken komme til. Er du ude sidst i juli eller først i august kan du ofte både se og høre rådyrene. Råen udstøder en pibene lyd når bukken forfølger hende.

Råens lam som blev sat i juni er nu så store at de ikke længere er så udsat for ræv, så de kan i højere grad passe sig selv de dage brunsten står på.

Lammene dier faktisk langt hen på efteråret, selvom de er begyndt at tage fast føde til sig i løbet af sommeren.

Pludselig i slutningen af august er dyrene som sunket i jorden, især bukkene er inaktive, idet de har brugt megen energi under brunsten på at følge råerne og holde andre bukke fra fadet.

Efterår:

Råen går nu med sine lam og bukkene tanker energi op efter brunsten. Det er også i efterårsperioden at de udsættes for jagt med det formål at holde bestanden sund og livskraftig og samtidig skaffe jægeren oplevelser og kød i fryseren. Er der for mange dyr i et område udsættes de for øget parasitbelastning og fødekonkurrence, bliver svage og modtagelige for sygdom osv.

Der skydes ca 70 000 stk råvildt årligt i danmark, det er et markant fald idet afskydningen da den var på sit højeste omkring årtusindskiftet lå over 100 000 stk råvildt. Faldet skyldes ændringer i skovbruget, idet de store storme i 1980-90erne, gav gode råvildt habitater, ligeledes er der øget konkurrence fra dåvildt og kronvildt som er steget voldsomt i antal i mange områder. De store hjortevildtarter er med til at presse råvildtbestanden. Overgang til naturnær skovdrift, urørt skov og sygdomsudbrud har også haft indflydelse på den faldende bestand af råvildt.

Hvis ellers regeringens nye målsætninger om udtag af landbrugsjord til skov og natur bliver ført ud i livet, så vil det sandsynligvis medføre at råvildtbestanden igen øges til glæde for mange.

Nu ved du lidt om vores mindste hjortevildt, rådyret

Naturblokken.