Nu er det tid til at få efterset eller opsat nye fuglekasser i haven.
Gl. kasser skal renses for gammelt redemateriale og skoldes med kogende vand for at få fjernet utøj som lopper og lus før fuglene begynder ny redebygning.
Uglekassen er det for sent med. Den skal sættes op allerede i oktober, idet uglerne allerede i efteråret bestemmer sig for hvor de vælger at bosætte sig.
Du kan imidlertid være heldig med en tårnfalkekasse, men tænk lidt over placeringen. Tårnfalken kan godt være lidt hård ved de jordrugende fugles unger eks lærkeunger og agerhønsekyllinger.
De fleste andre fugle som går i kasser begynder først for alvor i april- maj, men det er en god ide at sætte kasserne op allerede i februar eller først i marts, så fuglene kender placeringen når yngletiden nærmer sig.
Fuglekasserne placeres afhængig af art helst så de ikke får direkte sol i middagstimerne. Redehullet må meget gerne vende mod øst men de andre verdenshjørner kan også bruges.Der er boligmangel for mange af vores hulrugere.
Du kan herunder se hvilke fugle du med held kan få til at yngle i kasser i parcelhus- og landbohaver.
Har du en gammel æblegård eller stor landbohave med gamle træer kan du være heldig, at fluesnapper eller rødstjert benytter kassen. Det er altid en god ide at vente med at sætte et par kasser op til vi er på den anden side af 15 maj, det giver de to arter god mulighed for at finde en tom kasse som musvit eller blåmejse ikke har indtaget.
Har Du tid og lyst til selv at lave kasser så er det en fin aktivitet gerne sammen med børn og børnebørn.
Du kan finde mål og inspiration via dette link fra hjemmesiden skoven i skolen https://skoven-i-skolen.dk/aktiviteter/byg-en-redekasse-af-braedder
Der ligger mange gode timer og oplevelser for unge som gamle ved at have redekasser i haven
God fornøjelse
Naturblokken



Musvit

Stær
Du kan købe redekasser færdige hos bla. DOF, Naturbutikken, men har Du børn og er du blot lidt handy, er det en oplagt mulighed sammen med børnene selv at bygge et par redekasser.
Begynd med en mejsekasse den er der størst garanti for benyttes. Kassen hænges op i ca 1,5 m højde i et træ eller på en stolpe/rækværk.
Du kan finde fine vejledninger på nettet bla.
God fornøjelse
Naturblokken
