Dansk: Ræv Latin: Vulpes vulpes
Ræven har tidligere spillet en stor rolle i folkeovertroen, og den smukke røde ræv var både elsket og hadet ikke mindst når den en nat havde tømt hønsehuset, fordi hønsenes ejer havde glemt at lukke for natten.
Ræven har ofte været genstand for overtro og tillagt særlige egenskaber som snuhed, klogskab, den røde fribytter osv.
Ræven er vigtig for økosystemet, idet den rydder op i syge afkræftede og døde dyr, ligesom den er med til at holde bestanden af mus og rotter på et tåleligt niveau. For ikke så mange år siden var der mange små landbrugsejendomme i Danmark, alle med husdyrhold, høns, svin, kreaturer osv, og når der engang imellem var døde husdyr eller slagteaffald, så blev det smidt på den åbne mødding bag stalden. Her kom ræven hver nat og fjernede dem på sin faste nat rute rundt til alle de små gårdbrug.
I dag er mange ræve blevet byboer, tager til takke med vores affald, fuglefoder mv. Ude på landet er der ikke længere let tilgængelig føde på møddinger mv, derfor er ræven henvist til at finde føden blandt vores vilde fauna. Det går til tider hårdt ud over vores jordrugende fugle og pattedyr, vibe, agerhøne, harekillinger og rålam står på menuen. For en stor del af året består føden imidlertid af mus, rotter, frugt, bær, insekter mv.
I Januar og begyndelsen af februar roller rævene (parringstid) hanræven er konstant på farten, og i stille nætter høres hannens kalden som skarpe korte kald/bjæf. Lyden kan virke skræmmende på mange, og anvendes tit i de engelske krimier som f.eks Barnebie til, at give en uhyggelig stemning i tusmørke eller nat gerne med fuldmåne, lidt komisk når man ved hvad det er.
I foråret sætter ræven hvalpene, typisk i en grav som den selv har udgravet, eller under sommerhus/terrasse, ind i en skrænt eller lille forhøjning ofte med mere end en udgang. Kører du med tog ser man ofte det lyse udskrab i banelegemets skrænter, her er tørt og godt. Drægtigheden er ca 2 måneder og efter uderligere 6-8 uger kan hvalpene iagttages leje udenfor graven, også i dagtimerne mens de gamle er ude og hente føde. Opdager en af de gamle at der er mennesker i nærheden af graven, kommer der et skarpt bjæf, og det er en munter fornøjelse at se hvalpene styrte ned i graven. Der kan være trængsel når 5 hvalpe forsøger at komme ned i samme hul samtidig.
Der er jagttid på ræv og førhen var en førsteklasses rævebælg en god dagsløn værd, husker den første ræv jeg skød tilbage sidst i 1970-erne, den fik jeg 400kr for, det var mange penge dengang. I dag skydes de fleste ræve fra grav ved brug af gravgående hunde, eller ved lokkejagt. En del store hvalpe reguleres også i sensommeren når de begynder at strejfe rundt på egen hånd af hensyn til jordrugende fugle, harekillinger og rålam.
I dag er rævebælgen ikke meget værd, og det er efterhånden de færreste som kan kunsten at strejfe (pelse)en ræv, sætte den på tane (bræt) vendt på vrangen med hudsiden udad så den kan tørre op uden at blive sur. Skindet bliver helt stift og skal garves for at blive blødt og smidigt igen. Rævebælgen er et fantastisk naturprodukt til huer eller muffer, og bør under alle omstændigheder anvendes hvis der er tale om en flot vinterpels.
Desværre fik ræven i 1990erne sygdommen skab forårsaget af en mide som er i familie med vores fnatmide. Skab giver en voldsom kløe og ræven mister pelsen bliver skorpet og dør til sidst en kummerlig død af kulde og afkræftelse. Bornholm blev rævefri i mange årtier grundet skabens hærgen, selvom der til stadighed var rygter om nogle få individer på øen, nu midt i 2020-erne er der rapporteret om ræv på øen igen, måske er de udsat, måske har der været nogle få individer som har overlevet.
Ræven bærer ligeledes rævens lille bændelorm, som kan smitte mennesker gennem æg overført via ræveafføring. Det er en kedelig sygdom som giver leverskader som først opdages efter 10-15 år. Der er ingen kur mod den og når den først opdages er det for sent. Der er således grund til at sørge for god håndhygiejne hvis du håndtere ræve, eller har hunde som går i grav.
Ræv kan også få en anden kedelig sygdom rabies(hundegalskab) hvilket skete ved den Sønderjyske grænseegn først i 1970-erne, her lagde man stryknin (gift)ud i smørklatter i løbet af vinteren for at udrydde rævebestanden i Sønderjylland. Det lykkedes at stoppe udbruddet men det ville være en utænkelig metode i dagens Danmark. Rabies er dødelig hos mennesker. Ræv, ulv eller hunde som smittes kan få en aggressiv unormal opførsel, smitten spredes ved bid eller anden spytkontakt. Der har ikke været rabies i rævene i Danmark siden 1970 erne.
Rævens optræden som urban indbygger må antages fortsat at gå frem. På landet vil bestanden nok være stabil, idet tilgang på mus/rotter og rålam fortsat er god. Ræven er opportunist og ikke kostforagter, til gengæld vil tilstedeværelse af ræv i industrilandbruget være med til, at en række tidligere helt almindelige arter som vibe, agerhøne, sanglærke, hare blive presset yderligere på eksistens. Det gælder også kystlandets jordrugende fugle i vildtreservaterne, her gives der dog ofte bedre vilkår for regulering, således holdes flere vigtige ynglefugleøer rævefri af hensyn til fuglene, det gælder bla Eskildsø i Roskilde Fjord, hvor ynglebestanden af vandfugle er eksploderet efter at der blev åbnet op for regulering hele året.
Tag ud en stille klar vinternat med stjerner eller fuldmåne i januar, er vi heldige får vi lidt sne. Det er en fin oplevelse at høre og måske se hanræven når den højlydt er på frierfødder og gennem natten tilbagelægger rigtig mange km i håbet om at finde en løbsk tæveræv.
God Tur
Naturblokken
