En tur ned af memory lane nu hvor bukkejagtpremieren nærmer sig 16 maj.

Vækkeuret ringer før f….. får sko på, men det er en dejlig lyd for det er midsommer og tid til bukkejagt. Hurtigt koldt vand i hovedet, på med 3d jagttøjet mens duften af nybrygget kaffe breder sig i køkkenet. Det er ikke rigtig mørkt selv om der er 1 time til solopgang, solsorten kan høres i haven udenfor og natugleungerne sidder side om side som store dunkogler ved uglekassen placeret i den store ask ud for soværelsesvinduet.

En kort tur i bilen til jagtområdet, undervejs kan jeg se at mange andre er ude i samme ærinde denne morgen. Heldigvis har jeg terrænet for mig selv, en skovbevokset odde som strækker sig langt ud i fjorden med indslag af enge og lysninger, et perfekt terræn for buejagt, og et rent paradis for en som mig, som primært jagter naturoplevelser.

Langsomt rejser den røde solskive sig i øst over fjorden, ederfuglenes lavmeldte snakken høres sammen med en let dunken fra motoren fra en damjolle som er ude og røgte rejeruser.

Jeg håber denne morgen, at jeg har en aftale med en aldrende råbuk som har været den dominerende buk på næsset de sidste 5 år. Nu er han alvorligt på retur, og hvis jeg får lov at bestemme er det tid for udskiftning så en ny ung lovende buk kan få plads som regent på næsset.

Følger forsigtig en gl. hugstspor i en rydning fra forrige år. Her kan jeg helt lydløst bevæge mig frem på strømpefødder. Vinden er i dag helt rigtig i østlig retning, så den bærer færten væk fra den lysning som jeg håber dyrene bruger denne morgen. En lille hugstflade som går helt ud til stranden så dyrene kan nyde morgensolen og varmen mens solen langsomt får magt.

Pludselig ser jeg en bevægelse fremme i hugstsporet. Der er flere på jagt denne morgen. Skovmåren er på vej retur til den gamle ask med hulningen fra en gammel gren som brækkede af for mange år siden, her gemmer sig 3 hvalpe. Skovmåren passere uforstyrret, vi kender efterhånden hinanden fra mange møder tidlig morgen og sen aften.

Lidt længere fremme kan jeg se frem til lysningen. Der står en rå og esser på kantvegetationen ca 100m fremme. Betragter det smukke dyr i den røde sommerpels. Råen har lagt lammene af et sted i nærheden, yveret er helt spændt af mælk. Jeg holder øje med råen, og langsomt bevæger jeg mig frem skridt for skridt, hver gang hun har opmærksomheden bortledt fra min retning. På hendes opførsel må der være andre dyr i lysningen, hun er opmærksom på et eller andet med mellemrum, men ikke på den måde som ræv eller grævling ville afstedkomme.

Efter 1/2 time er jeg nået ind på 30 m afstand, råen sætter sig og sidder med lukkede øjne og nyder solskinnet mens varmen langsomt men sikkert får overtaget. Solen stiger højere op, og tusinde dugdråber glitrer i modlyset i græsstråene på engen.

Jeg er nu låst, kan ikke komme nærmere eller uden om. Beslutter blot at blive stående op af en blomstrende hvidtjørn og se hvad der sker. Det er en pragtfuld morgen med fuld styrke på fuglesangen, guldbug filer løs med forskellige strofer fra andre fugle fra sangposten i slåenkrattet, og rødben kalder fra kysten, alle sanser er åbne og det er blot at suge dem til sig, være åben for alle sanseindtryk, lyd, lugt, syn, mærke solen får magt og blot nyde nuet.

Pludselig aner jeg en lille bevægelse i en gruppe hindbær, var det et øre som bevægede sig ?, op med kikkerten og nu kan jeg pludselig tydeligt se toppen af opsatsen på den gamle buk som sidder og halvsover i hindbærkrattet. Den hvide topsprosse har angivelig blot lignet en tør pind fra hugstaffald, men i kikkerten kan jeg nu tydeligt se, at det er den gamle buk helt hvid i hovedet og med den ene stang knækket, utrolig at jeg ikke spottede ham før. Der er ca 60 m til ham og råen sidder imellem, så det er blot at vente.

Efter endnu en halv time bliver der lidt uro, råen rejser sig og kikker forbi den siddende buk. 200m væk kan jeg se en ung lovende buk komme ned mod mig, nu må der snart ske noget. Den unge buk er tydelig nervøs, ser ned mod mig og råen, løfter hovedet og står stille, skraber og småfejer på en hindbær. Jeg kan nu se at den gamle buk er vågnet op og betragter den unge, som tager yderligere nogle få skridt frem, en fin 3 årig seksender. Nu har den gamle fået nok, springer op og går lige på den yngre buk som springer for livet, jeg kan høre den vilde jagt går væk fra mig. Råen står lidt og kikker efter de to bukke, nipper lidt grønt og sætter sig igen som om alt postyret ikke vedrører hende.

Jeg beslutter at blive stående for at se, om den gamle buk kommer retur når den unge er jaget ud af området. Der går en halv times tid så ser jeg den gamle buk komme gående tilbage helt ude i strandkanten. Den slikker engang imellem på nogle sten for at få salt, noget jeg har set mange gange på denne lokalitet. Efterhånden som bukken nærmer sig stiger spændingen, vælger han at komme op over strandvolden i åbningen er han inde på ca 20 m afstand og på buehold af mig, men der er også råen som jeg skal holde styr på, opdager hun mig er det ovre, jeg kan se at hun har registreret at bukken er på vej retur.

Tiden står nærmest stille mens bukken nærmer sig, den glider op over strandvolden på perfekt skudhold, men råen har måske anet mig, den har fokus mod mig, så det er blot at fryse fast og holde vejret, hun mister fokus på mig og ser på bukken som nu står og fejer på en lille pil ca 20 m fra mig, nu skal det være. Buen spændes forsigtig og pepsigtet står midt på bladet, pilen slippes og der høres en tør lyd som når man tager en bid af et frisk æble, da pilen går ret gennem bukken, overskære de store blodåre så blodet sprøjter ud af siden. Bukken springer frem og tager en kort spurt, men når kun ca 40 m så får blodtryksfaldet bukken til at styrte, bevidstløshed og død indtræder næsten øjeblikkelig. Efter en stund i andægtig stilhed går jeg frem og finder pilen som er smurt helt ind i lungesweiss, videre frem til bukken som jeg har haft rigtig mange gode timer med at betragte og siden jage. Jeg kunne have skudt ham rigtig mange gange med riffel, men det er en helt anden og langt større intens oplevelse med buen. Får opbrækket bukken og båret den tilbage til bilen.

Guldbugen synger fortsat i krattet, ederfuglene snakker og damjollens motor høres fortsat på fjorden, et liv er taget men giver plads til den unge buk, godt kød er på vej i fryseren, opsatsen er gemt som et evigt minde om en morgen som har ætset sig på nethinden. Resten af Danmark er ved at vågne til endnu en triviel fortravlet arbejdsdag.

Derfor går jeg på buejagt.

Træk og slip derude (knæk og bræk)

Naturblokken