Koldrøget havørred

Ørreder over 2 kg egner sig bedst til koldrøgning.

Fisken fileteres og dybfryses i min 2 døgn for at sikre at evt parasitæg er uskadeliggjort.

De to filetter gives et godt drys salt iblandet 10 % sukker og står koldt 4-8 timer. Herefter hænges filetterne op til tørring et køligt sted, gerne med god udluftning. De må gerne hænge et døgn eller to til de er tørret op på begge sider.

Røgeovnen kan være en helt almindelig kuglegril, men risten skal da være renset med stålbørste og have en omgang varme fra eks gasbrænder først.

De to fileter lægges med skindsiden nedad eller ophænges i halen hvis din rygeovn er stor nok.

Giv nu filetter god røg ved under 25 grader i to gange 8 timer.

Anvend en god fin røgsmuld af bøg eller rødel, smuld skal være helt tør før du kan holde gang i røgspiralen.

Egner sig godt på nybagt surbrød eller blot med lidt salat og et lunt flûte

Bon appetit

Naturblokken.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*