Vågner altid tidligt før solopgang og får den første kop kaffe i det tidlige grå lys i løbet af en halvtimes tid skifter lyset til orange og på et tidspunkt titter solen op over klintekanten på Høje Møn.

Bilen triller stille ind på den lille P-plads som er helt mennesketom denne morgen mens solen langsomt får bugt med morgendisen. Rimfrosten dækker stadig de skyggefulde steder og langsom bevæger vi os langs oversiden af klinten akkompagneret af trommesolo fra St. flagspætte, og spætmejsens lidt skarpe lyd som er så karakteristisk for løvskoven en tidlig forårsmorgen.

I de våde lune kløfter på klinten står de første gule kodrivere og hilser os velkommen, og på selve klinteskredene står folfod i mængde denne morgen, hvor alt er helt stille bortset fra fuglene og vandet som sagte risler ned af klinten.

Dejlig blot at være to afsted, ikke et andet menneske møder vi på turen rundt.

Selvom det er lidt risikabelt tager vi turen hjemover langs selve klintefoden. Små stykker af kridt rasler konstant ned af klinten, hvilket minder om at det ikke er helt ufarligt at færde langs klintefoden i forårsmånederne.

Det blev i sandhed en magic morning

Naturblokken.