Lærkefalk

I sensommeren kan man ved større moseområder og store søer med tagrør ved aftentide møde den elegante lærkefalk når den på stille aftener afsøger luftrummet for yndlings føden, guldsmede.

Lærkefalken kan på afstand minde lidt om en mursejler med de lange slanke spidse vinger og den mørke overside.

Lærkefalken er en langvinget smuk lille falk med skægstribe og røde taser (bukser).

Lærkefalk med guldsmed

Den yngler sporadisk i Danmark bla har Bidstrupskovene og Jyderupskovene på Sjælland gennem en årrække huset nogle få par.

Lærkefalken lever primært af insekter især guldsmede står højt på menuen.

Guldsmedene fanges i luften og fortæres også her. Det bedste tidspunkt for at betragte lærkefalken er således på varme stille sensommeraftener, hvor aktiviteten over vand og rørskov af guldsmede er særlig stor.

Lærkefalk lokalitet Ålands indre skærgård
Lærkefalk lokalitet Ålands indre skærgård
Lærkefalk lokalitet Ålands indre skærgård

Hvis du skal være sikker på at se lærkefalk så skal du til syd Sverige omkring reservaterne ved de store næringsrige søer i Skåne er der næsten garanti, og ofte vil du kunne se lærkefalkene ret tæt på fra et af de mange fine udsigtstårne der er opstillet her.

Danmark gæstes også i sensommeren af lærkefalke her er Hovvig Vildtreservat ved Nyk. Sj. ofte en god lokalitet, men også f.eks Maribosøerne på Lolland huser i perioder flere lærkefalke.

God tur Naturblokken

Faktaboks Kilde: DOF, Danmarks fugle

Vingefang: 70-84 cm
Længde: 34 cm
Vægt han: 130-230 g
Vægt hun: 140-340 g
Ynglealder: 2 år
Kuldstørrelse: 2-3 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 28-31 dage
Ungetid: 28-34 dage

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*