Den Blå Anemone er en af de vores aller første forårsbebudere. Normalt skal vi ind i marts før den smukke blå blomst viser sig.

Den blå anemone findes kun hvor jorden er særlig kalkrig, derfor har vi særlig mange her på Møn.

Den blå anemone står hele vinteren med de grønne nyreformede blade og når våren begynder, strækker og åbner den de smukke blå blomster som tiltrækker de første bestøvere netop vågnet af vinterdvalen.

Frø fra blå anemone indeholder et stof som myre syntes godt om. Myrene transportere således frø rundt og giver dermed den blå anemone mulighed for at sprede sig.

Den blå anemone er ganske vist ikke fredet men lad den stå på voksestedet, køb den hos gartneren hvis du vil have den i haven.

Ikke underligt har den blå anemone spillet en rolle i tidligere tiders digtning.

Herunder kan du høre og læse det nok mest kendte digt skrevet af en af vores helt store digtere Kaj Munk.

Du kan høre DR Pigekor synge versene via nedenstående link https://www.youtube.com/watch?v=jtqk_CFWJ4Q

Kaj Munks digt den blå Anemone

Den blaa Anemone

Hvad var det dog, der skete? Mit vinterfrosne Hjertes Kvartsmaa smeltes ved at se det den første Dag i Marts. Hvad gennembrød den sorte Jord og gav den med sit søblaa Floret Stænk af Himlens Tone? Den lille Anemone, jeg planted der i Fjor.
Paa Lolland jeg den hented, et Kærtegn fra min Fødeø. Saa gik jeg her og vented og tænkte, den maa dø; den savner jo sit Skovkvarter, sin lune Luft, sit fede Ler, i denne fjendske Zone forgaar mine Anemone; jeg ser den aldrig mer.
Nu staar den der og nikker saa sejersæl i Jyllands Grusukuelig og sikker trods Ensomhed og Gus, som om Alverdens Modgang her har givet den et større Værd, en lille Amazone og dog min Anemone som Søens Bølge skær.
Hvad er dog det der skete? Mit Hjerte koldt og haardt som Kvarts det smelter ved at se det den første Dag i Marts. Jeg tænkte: »Evigt skiltes ad min Sjæl og Glæden«, da jeg sad i Vintrens grumme Done. Nu gør min Anemone mit Hjerte atter glad.
For denne rene Farve den er mig som en Vaarens Daab, den lar mig nyfødt arveen Evighed af Haab. Saa bøjer jeg mig da mod Jord og stryger ømt dit Silkeflor, en Flig af Naadens Trone. Du lille Anemone, hvor er din Skaber stor!

God tur

Naturblokken