Vildsvin er en af de arter som høre naturligt hjemme i Danmark.

Vildsvinet er imidlertid erklæret uønsket, fordi tilstedeværelsen i teorien vil kunne true eksporten af industrisvin.

Vildsvinet er meget tilpasningsdygtigt. Det eneste der rigtig stopper udbredelsen er årlig dybt snelæg og stærk frost med mangel på føde i nåletræsområderne. Nordgrænsen går således midt i Sverige med strejfere ind i Norge.

Vildsvinet er kønsmodent allerede indenfor det første år, og er meget produktivt med kuld på 4-6 grise.

Vi har bortset fra nogle få strejfere ikke vildsvin på den fri vildtbane i Danmark. Men de står og banker på ved grænsen til Tyskland.

Vil du se vildsvin er der adskillige hegn, det mest kendte er nok Lille Vildmose men der er også hegn med vildsvin mange andre steder i landet.

Vildsvinet er altædende, den tager gerne rodfrugter som kartofler men også biller, regnorme, mus, ådsler, og falder den over et nysat rålam så ryger det samme vej.

Hovedføden er, i de år hvor der er frø på eg og bøg helt klart disse, og i de år bliver vildsvinene særlig fede i løbet af efteråret.

En flok af vildsvin kaldes en rotte, en voksen han over 2 år for keiler, hunnen so, og afkom grise eller på tysk frischling.

1-2 års dyr kaldes überläufer .

For mange jægere uden erfaring kan det være svært i farten at skelne mellem de forskellige aldre og køn. Størrelse og farve er de bedste kendetegn. Brune grise er normalt 1 års grise, frischling.

I vores naboland Sverige er vildsvin i dag vidt udbredt syd og øst for de store søer, og der skydes i dag lige så mange svin som elge i vores naboland.

Vildsvin kan være et problem for landbrugsafgrøder, herunder græsslet til kreaturfoder, idet vildsvinets roden i jorden giver jord og dermed jordbakterier i foderet.

Ligeledes kan de være hårde ved majs og kartoffelmarkerne.

Positiv er de med til at fremme skov, idet deres roden rundt giver et perfekt såbed for vores træarter, især bøg kvittere for jordbearbejdningen.

Det mange millioner kr. dyre hegn langs grænsen til Tyskland stopper ikke hverken vildsvin eller den frygtede svinepest som er årsagen til hegnet.

Afrikansk svinepest er nu 2023 registreret i Sverige, givet bragt ind af mennesker. Det er i første omgang lykkedes svenskerne at stoppe udbrudet.

Afrikansk svinepest bringes på et eller andet tidspunkt over grænsen, mest sandsynligt af mennesker eller lastbiler, herunder de lastbiler som transportere levende slagtesvin fra Danmark til Tyskland. Godt nok er der krav om vask af disse biler, men det fjerner næppe risikoen når først smitten er tilstede. Erfaringen er at smitten springer over store afstande, den er således konstateret i et enkelt tilfælde i Belgien selvom den ellers kun har været at finde i det gamle Østeuropa.

At der ikke er vildsvin på den frie vildtbane gør det i teorien lettere at dæmme op for evt. udbrud og få disse isoleret. Ligeledes er det lettere at få skudt bestanden væk når der kun er tale om strejfere.

Ovenstående er da også det eneste spinkle argument man kan finde for hegnet til den tyske grænse som har kostet godt 40 millioner kr. at etablere. Der vil til stadighed komme vildsvin til Danmark sydfra enten svømmende over Flensborg fjord eller gennem en af de mange passager i hegnet.

Tag en tur i et af vores hegn med vildsvin her i vintermånederne men hold afstand. Et arrigt vildsvin skal man holde sig fra og sidst på vinteren farer (sætter) soen med 4-6 smågrise, og hun forsvarer disse hvis du kommer for nær.

Vildsvinene er altid interessante at betragte, med de mange forskellige individer i en rotte og deres indbyrdes rollefordeling og intelligens et dyr som afføder respekt.

God tur

Naturblokken