Når jeg møder stillits kommer jeg altid til at tænke på regnbueis på grund af det 3 farvede hoved med skarp afgrænsning rød, hvid og sort.

I drengeårene var det altid et ønske at se stillits, når jeg efter skole strejfede rundt med kikkert eller fiskestang. Dengang var den ikke så almindelig.

Synet af den særprægede spraglede fugl, syntes at høre en anden og sydligere eksotisk verden til.

Husker fra dengang en rejse til Spanien , her sad stillits i små bure ophængt i alle udendørs restaurationer, hvor det så var meningen at de skulle synge for turister og lokalbefolkning, et kummerligt liv for en fri fugl.

I dag skal jeg blot kikke ud af vinduet for at se stillits. Der er en flok på 20-30 stykker som holder til på grunden, snart i tidselfrøene, snart i cikorie eller solsikkerne, som omkranser mine små beplantninger og Naturblokkens shelterplads. I foråret er det mælkebøttefrø der står på menuen.

Der har hvert år været flere par som har ynglet på grunden og deres kvidren og livlige færdsel i tidseltoppene efter tidselfrø er til konstant glæde.

Stillits er en af de fugle som ser ud til at være i fremgang over hele landet.

Nu kender du den lille finke med det 3 farvede hoved og det gule vingebånd, når du møder den.

God Tur

Naturblokken