De er kommet i 1000 vis brunnakkerne fra deres ynglepladser i nord. Nu ligger de sammen med svaner, blishøns og knortegæs i ålegræsbælterne i vores fjorde, eller går på de oversvømmede strandenge. Der er pibeænder overalt.
Pibeanden er mindre end gråanden og har i flugten mere krumme og spidse vinger, og så er der den karakteristiske fløjten , ja nærmest et pift, som konstant høres fra flokkene.
Hannen har et hvidt felt over vingespejlet som lyser op under flugten, et godt kendetegn.
Pibeanden har fra gammel tid været kaldt brunnakke grundet det rødbrune hoved. I pragtdragt har hannen ligeledes en næsten cremfarvet pande. Hunnen er mere spraglet rødbrun hvilket også gælder de unge fugle.
Pibeanden er en af de jagtbare svømmeænder.
Pibeanden finder du især i ålegræsbælterne, hvor den lever af ålegræs eller på strandengene. Den tager også frø fra div. strandplanter. Pibeanden er ikke så værdsat på middagsbordet, hvilket egentlig er lidt synd, idet de smager ganske udmærket. Skudte pibeænder skal ordnes med det samme, idet det græs og ålegræs de har ædt meget hurtigt går i forrådnelse.
Du finder pibeanden i lavvandede fjorde med ålegræs, af gode lokaliteter i Østdanmark skal nævnes Nyord ved Møn, Ølsemagle Revle ved Køge, Klydesøreservatet på Amager fælled, og udløb af St.Vejle å i Ishøj kommune, men du finder pibeænderne i alle de lavvandede fjorde og områder med ålegræs.
Kik efter pibeænderne når du hører deres kald.
God tur
Naturblokken
