Klitrose kryddersnaps og vildtplante

Sidst i maj først i juni blomstrer klitrosen med de fine mange hvide blomster som  dufter af sol og sommer.

Naturblokken har valgt at bruge klitrosen som kantplante rundt om haven mod syd og vest, den bliver tæt og stikkende ikke så høj og så er der et vældigt liv knyttet til den, bierne summer i de hvide velduftende blomster og et væld af sangere bygger rede i det tornede ly.

Senere er det tid at høste de sorte hyben til en vel smagende rød kryddersnaps.

I  august er det tid at høste de sorte hyben fra klitrosen og sætte dem på alkohol. Det giver en smuk rød kryddersnaps.

Klitrosen står hele foråret med de smukke hvide velduftende blomster og senere hen i juli-august står den med de helt sorte hyben som er så karakteristiske for klitrosen.

Navnet antyder at rosen hører hjemme i klitterne, det er da også rigtig nok dens naturlige voksested. Den trives også godt på den fede lerjord.

Plantes den på fed jord skal man passe lidt på, idet den er ret kraftig voksende og kan brede sig ret voldsomt primært gennem rodskud, men også ved at frø fra hyben sår sig villigt.

Frøene er en glimrende fødekilde for mange fugle, og selve blomstringen er udover at være særdeles smuk med de hvide blomster også en magnet for bier og brumbasser.

Planter du roser, så sæt dem sammen i smågrupper og husk at roserne er en art som skal have fuld sollys, de egner sig således kun som kantplante gerne mod syd i vildtplantninger.

Du kan med fordel lave en flot rød kryddersnaps på de modne sorte hyben, du gør sådan:

  • Saml de sorte hyben og fyld et glas så det er ca 1/3 fuld.
  • Tilsæt 1 flaske klar Brøndum eller neutral Vodka
  • Lad det trække ca 3 måneder
  • Fortyndes godt så den får en fin rød sødlig smag og duft.

Er som andre hybenprodukter særdeles velegnet til ost.

God fornøjelse

Naturblokken.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*