Skovmærke, forårs kryddersnaps

Man ser den næppe med mindre man ved hvor den står, skovmærke den lille urt med de små hvide blomster som dufter helt specielt i forårsskoven først i maj.

Skovmærke er blandt de første urter som dukker frem i bøgeskoven om foråret fra sidst i april til ind i maj..

Du kan bruge skovmærke til en ganske fin lysegrøn forårs kryddersnaps. Det er netop nu du skal plukke den i skovbunden.

Du finder skovmærke i næsten alle vores bøgeskove frem til midten af maj.

Du skal bruge:

  • 1 håndfuld friske blade og blomster af skovmærke
  • 1 flaske neutral brændevin f.eks klar Brøndum eller vodka

Brug et tæt syltetøjsglas, læg bladene og blomsterne i bunden af et rent glas og overhæld med neutral brændevin. Lad det trække ca 2 døgn. Filtrer bladene fra gennem en finmasket si eller kaffefilter. Fortynd evt. snapsen med ren brændevin indtil den får en fin og sart smag og lysegrøn farve.

Skovmærke trækker 2 døgn i neutral brændevin i lukket glas © HHE

Du kan også tørre skovmærke og opbevare den i en lukket krukke eller mørkt glas, og bruge den hen over året i div retter eller som the.

Skovmærke kan bruges som smagsgiver til en velkomstdrink bestående af hvidvin. Skovmærke blomsterne kommes i en karaffel og der tilsættes hvidvin, hvorefter det får lov at trække et køligt sted en times tid. Anvend gerne en ret sød hvidvin og server den kold evt. sammen med et par isterninger.

God tur i forårsskoven.

Naturblokken

 

 

Leave a Comment

Your email address will not be published.

*