Midt i november er det ved at være slut, løvtræer og buske smider deres sidste blade i et potpourri af et farveorgie i rødt og gult, mens de sidste svampe står i skovbunden og er med til at skovgæsten mødes med en duft af våd skovbund og nedbrydning.

I bøgeskoven står nu løgbruskhat på sin tynde stilk og lille fine hat i mængde, den er en nedbrydersvamp som dufter stærkt af hvidløg.

Er der nåletræ lukker det sig om skovgæsten og man fornemmer den tunge ozonholdige luft og em af fugt, endnu står der mange rød fluesvamp og andre fluesvampe i skovbunden og lyser op som noget hel og aldeles eventyrligt og fremmed. Ikke underligt at den prægtige svamp med den røde hathud er brugt i eventyr og myter. I nåletræet høres ofte også en svage pibende stemmer, det er mejsetog eller fuglekonger som langsom gennemsøger trækronerne for edderkopper, pubber mv. Der skal mange til for at opretholde de små fugles kropsvarme gennem natten så de er i evig aktivitet.

Hjortevildtet nyder godt af oldenår som 2023, idet agern og kastanjer er den rene superfood fyldt med energi som kan lagres som fedt til at modstå vinteren

Musene har også kronede dage, der er mad i overflod hvilket giver mange mus så vi kan se frem til store uglekuld i foråret 2024. Naturen tilpasser sig konstant til vilkårene.

Skovskaden, den muntre gadedreng har forrygende travlt med at samle agern og gemme dem i depoter ofte ret langt fra modertræet. På den måde er den med til at sprede agern og skabe nye ege på udyrkede arealer, idet den ikke husker alle steder eller kommer af dage grundet duehøg eller andre dødsårsager.

Skynd dig ud og oplev skovens farvepragt i løbet af en uges tid er de sidste blade faldet af løvtræerne

God Tur

Naturblokken