Spurvehøg

Svalerne varsler højlydt rovfugl, og hele spurveflokken kaster sig ind i hvidtjørnehækken under højlydt palaver, samtidig med at fugl med grå ryg og tværstribet bryst kommer hurtigt og lavt over jorden, kaster sig over hækken, men forgæves denne gang, svalerne reddede spurvene.

Spurvehøgen for en sådan er det fortsætter, og sætter sig på hegnspælen til indgangen til Naturblokkens teltplads, mens de gule øjne gennemborende spejder efter et nyt bytte.

Spurvehøge i tusindvis kommer ned fra Sverige i det tidlige efterår, de følger trækket af stære som sidst i august trækker massivt mod sydvest.

Omkring månedsskiftet august/september og ind i oktober registreres rigtig mange spurvehøge på Stevns, Møn, Hyllekrog og Stigsnæs. Trækket starter typisk fra morgenstunden. Er der tale om dage med høj himmel og sensommervejr kan trækket fortsætte hele dagen, her trækker spurvehøgene ofte højt.

Spurvehøgen ynder at yngle i nåletræ, gerne indenfor de første 20 meter fra skovbrynet 2/3 oppe i en gran eller lærk. Den flade rede bestående af grankviste, minder en del om ringduens rede dog væsentlig større.

Spurvehøgens unger kommer til verden samtidig med at de første stæreunger flyver af reden i forsommeren, hvilket sikrer at der er rigelig lettilgængelig føde til de 3-5 sultne unger i reden.

Spurvehøgen tager i mangel på stære alle andre mindre fugle, og selv ringdue og husskade skal tage sig i agt for spurvehøgehunnen. Den mindre han tager normalt kun fugle fra solsortestørrelse og nedefter.

Spurvehøgen er blevet en almindelig fugl også i byerne og mange får en barsk oplevelse ved foderbrættet om vinteren, når høgen pludselig slår ned på en uforsigtig solsort eller anden mindre fugl. Er der tale om lidt større bytte som ringdue så er det en barsk omgang, fjerene flyver omkring og ofte begynder spurvehøgen at plukke og æde af den endnu levende due. Der er ikke megen Disnye over det, naturen er kontant og barsk.

God tur

Naturblokken.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*