Marts

Marts kan betyde både forår og vinter, men dagslængden tiltager dag for dag, den kan ingen snyde, det er forår.

Jord og himmel står i et, foto taget ud af vinduet på 1 sal.

Den blå anemone springer ud på sin hjemegn, de kalk og lerholdige jorde på Østsjælland og Øerne.

Blå anemone

Pludselig en lun dag med søndenvind lyder der et tjek, tjek fra tagryggen, den hvide vipstjert er ankommet som en af de første rigtige trækfugle helt fra Afrika.

Hvid vipstjert

Man hører dem længe før man ser dem, tranerne. Fra Rügen trækkende de over Østersøen. Det store tranetræk kulminerer i sidste halvdel af marts, med vind fra sydøst overflyver mange Møn, og ikke sjældent slår de sig kortvarigt ned lige udenfor Naturblokkens shelterplads på NØ Møn.

Viben står nu på de våde enge

Vibe
Stær

Stæren sidder lige udenfor vinduet og har inspiceret stærekassen, nu imitere den, den ene fuglestemme efter den anden med klaprende vinger i håbet om at en hunstær vil finde stærekassen og sangeren egnet som ynglested og far til 5 blågrønne æg i april.

I søerne indfinder lappedykkerne sig nu efter vinterophold i havet. Den kedelige vinterdragt er skiftet ud med pragtdragten, som for toppet lappedykker består i en smuk rødlig fjerkrave. Kurtiseringen er et skuespil i sig selv, parret går op mod hverandre i den karakteristiske hjerteform.

Toppet lappedykker

Hugormene kommer ud fra vinteropholdssted og ligger og får den første forårssol lige udenfor boet ofte flere sammen.

Hugorm

Pludselig flagrer der et gul/grønt blad rundt i alt det kedelige vissentbrune løv, det er de første citronsommerfugle som nu er vågnet af vinterdvalen.

Citronsommerfugl

Påskelaksen ankommer til farvandet ud for Møn, den har opholdt sig i den sydlige Østersø og begynder nu at trække ind i området øst for Møns Klint.

Påskelaks Klintholm

Pilen står med gæslinger alle vegne nok den i foråret vigtigste fødekilde for bierne

Pile gæsling

Marts Viol blomstrer og udsender en behagelig duft som tiltrækker de første bestøvere.

Viol

Nyd den første forårsmåned og lyset hastige tiltagen dag for dag.

Naturblokken.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*