Brushøns.

Mange kender nok udtrykket brushane om en ung knægt pumpet med mandlige kønshormoner som farer op og spiller smart når der er kvindfolk i nærheden.

Ordet stammer fra hannen (brushane) af brushøns som i forårsmånederne indfinder sig på spillepladserne nordpå. Her udkæmpes kampe når hannerne møder op iklædt pragtdragt med kulørt fjerkrave og nøgent vortet ansigt, for at gøre indtryk på hunnerne. Tidligere fandtes brushøns også som ynglefugl i Danmark på de ferske eller brakke enge, men der er kun få par tilbage.

Brushaner forår Tissø

I efterår og vinterdragt er brushøns væsentlig mere afdæmpede. Der kommer en del på gennemtræk mod overvintrings pladserne sydpå.

Brushøns sept 2020 Møn

Billederne er fra Møn først i september, her var en lille flok samlet, han, hun og ungfugle. Hannen er væsentlig større end de øvrige.

Du kan kende brushøns på det ret lille hoved, de markante store fjer på overvinge og ryg, med flødefarvet kant. I flugten den sorte streg på oversiden af halen.

Flugtbillede flok brushøns bemærk den sorte streg på oversiden af halen.
Brushane Møn 2020.

Nu ved du hvor udtrykket brushane stammer fra og kan kende fuglen i felten.

Tag ud og se på de mange fugle som i efteråret trækker gennem Danmark.

God tur

Naturblokken.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*