Desværre breder en art som ganske vist ikke er på listen over invasive arter sig hastigt langs veje og langs kysten på den næringsrige muld og kalk bund på Møn.
Den smukke blomst spreder sig på bekostning af den vilde flora i disse år, ikke mindst fordi den plukkes i vejkanterne og frøene derfor spredes af gående og cyklende. Eller frø spreder sig når buketten smides ud hjemme, og dermed giver planten en ny frontpost at sprede sig fra.
Sæbeurt er oprindelig indført i middelalderen og blev brugt til fremstilling af en slags flydende sæbe. Den som spreder sig i disse år er forædlet som staude og desværre ser det ud til at forædlingen også har givet den mere spredningspotentiale.
Spredningen sker normalt gennem rodskud, og den bliver til sidst tæppedannende og udkonkurrere på den måde mange andre arter.
Den kan også spredes med frø, hvilket betyder at den dukker op mange nye steder i disse år.

Flere af rabatterne til indfaldsvejene til de Mønske overdrev er efterhånden dækket med sæbeurt. De er kønne men lad dem stå, så de ikke spredes yderligere.
Naturblokken
