Sælerne i de danske farvande fortjener benævnelsen havets ulve som de top prædator (rovdyr) de er, menuen er ganske vist fisk men tandsættet er ikke til at tage fejl af.
Under en badetur i sensommeren fik naturblokken besøg af en noget nærgående spættet sæl, og selvom man ikke skal være bange for vilde dyr i Danmark, hverken dem på land eller i vandet, så var mødet lige lovlig tæt på, så tæt på at sælen faktisk rørte ved undertegnede under en vending. Heldigvis var kamera med og lå på stranden og sælen ønskede åbenbart selvskab og gik i land og poserede, en glimrende fotomodel som billederne herunder viser.
Spættet sæl 2018 © HHE
Vi har to sæler i Danmark:
Spættet sæl som er langt den mest almindelige, hannen opnår en størrelse omkring 2 m og en vægt over 100kg når den er udvokset. Den spættede sæl kendes på det runde hoved. Hvor mange spættede sæler der er i de danske farvande er uvist men et bud er 12000-20000 individer jævnt fordelt over hele Danmark, så der er gode muligheder for at få dem og se, hvis man er opmærksom.
Du kan ofte se hovederne som runde bolde og ofte er de også lidt nysgerrige. Sælerne ligger ofte på store sten og soler sig, og om sommeren finder man ofte sælunger på stranden. Ungerne er ikke forladt lad dem ligge og rør ikke ved dem, de bider og moderen kommer ind et par gange i døgnet og giver ungen mælk når der ikke er folk på stranden, typisk i de mørke timer.
Giv sælungerne fred og hold afstand.
Anholdt og Hesselø i Kattegat samt Vadehavet er de steder med størst koncentration af spættet sæl, men du kan se dem over hele landet, især ved mundingerne af vores fjorde samt odder med store sten.
Gråsælen er den største af vores sæler med størrelse over 2 m og en vægt der kan blive op over 300kg er det et rigtig stort dyr. Gråsælen kendes ved at meget langt snudeparti som går i et med resten af hovedet. gråsælen er primært kendt fra Østersøen og Vadehavet men træffes nu også i de indre farvende.
Sælerne var tidligere udrydningstruede i de danske farvende, idet de betragtedes som skadedyr. De blev således skudt ved enhver lejlighed. Efter fredning er de vundet frem igen, og i dag udgør de så stort et problem for det kystnære bæredygtige fiskeri, at Miljøministeriet årligt udsteder reguleringstilladelser til problemindivider.
Sælerne ødelægger fiskeredskaber og tager fisk i garn. Der er flere steder det ikke længere er muligt at fiske med torskegarn, idet sælerne har lært at tage fiskene i garnene. Fiskerne er frustrerede når de rygter garnene, idet alle fisk kan være taget, sælerne åbner bugen og spiser lever og rogn, og resten sidder så tilbage i garnet. Ligeledes følger de laks og havørred op i åerne og tager de vigtige gydefisk. Naturblokken har ved selvsyn set spættet sæl så lang oppe i Gudenåen som Langå, der trods alt ligger adskillige kilometer inde i landet. Sælerne truer også den kendte havørredbestand i Karup å, hvorfor Miljøministeriet har givet reguleringstilladelse til spættet sæl i 2018.
Brakvandsgederne omkring Møn herunder inde i Stege Nor er også et nemt bytte for sælerne, der har lært at fange de vintersløve gedder.
Spættet sæl giver fine oplevelser men som med alt andet så skal der findes en balance både mht. antal og også i forhold til mennesker. Bliver de så tamme som den på billedet så er det et problem. Et barn eller voksen som kun har set sæler i Tv og Disney film, vil være fristet til at klappe en sæl som den på billedet, og så sker ulykken de beliver bidt. Sælen har som man ser på forsidebilledet et tandsæt som ikke står tilbage for den den landlevende ulv. Bliver man bidt så skal man igennem den helt store antibiotika tur, idet sælbid er særlig slemme til at give blodforgiftning.
Spættet sæl kendes på det runde hoved med tydelig overgang mellem snudeparti pande foto 2018 © HHE
Sælerne giver mange gode naturoplevelser for almindelige borgere, men accepter at der skal findes en balance i antallet. Sælen er et rovdyr og skal der være plads til det kystnære fiskeri, lystfiskere mv skal der findes en løsning som alle kan leve med, også sælerne.
God tur til kysten
Naturblokken.
