Juni er høfeber (allergi) måned for dem der ikke tåler græspollen. Mange allergikere har ikke noget mod regnvejr i juni det holder mængden af pollen nede.
Græsserne står nu med deres flotte blomsterstande og udsender pollen i små skyer ved det mindste vindpust eller berøring, og folk med høfeber har røde kløende øjne og en næse som løber konstant.
Heldigvis er der kommet megen god håndkøbsmedicin som kan klare de værste dage
Mest kendt for pollenskyer er nok vores kornsort rug, som kaster pollen (drær) i nogle gevaldige skyer. Det ligner nærmest røg på afstand. Det skyldes at alle aksene smider pollen samtidig, typisk en lummer forsommerdag så der står bølgende pollenskyer over rugmarkerne.
Græsserne er smukke se blot billedet af hundegræs i blomst herunder.

God tur
Naturblokken