Gæs optræder i mange varianter og hører til en en de mest fremgangsrige arter. Der har næppe i nyere tid været flere gæs end der er her i 2000-erne. De nyder godt af vintergrønne marker, spildafgrøder og lukrere på klimaændringerne som udvider på deres yngleområder og vinteropholdsområder.

Kort kan gæs opdeles i to familiegrene, rajgæs som tæller canadagås, bramgås, knortegås og rødhalset gås, og så de grå gæs, som tæller grågås, sædgåsevarianterne skov,tundra og kortnæbbet gås, blisgås og flere dværgvarianter af flere af arterne.

Typisk for gæssene er at de i vinterhalvåret slår sig sammen i store flokke ofte med flere arter på samme lokalitet, men næsten altid adskilt på afgrøden ofte sammen med sangsvaner og knopsvaner.

Gæssene har det godt i Danmark, det gælder både standfugle som grågæs men også de mange gæs som kommer ned nordfra i efterårsmånederne. Gennem de Jagt- og fortyrrelsesfri kærneområder (reservater) er de sikret ro på overnatningspladserne. Herfra søger gæssene i løbet af morgen og formiddag ud på fourageringspladserne, typisk vinterafgrøder, græs, spildkartofler, gulerødder, roer.

Herunder kort billeder og de vigtigste feltkendetegn af de fleste af de arter som opholder sig hos os enten som standfugle eller som trækfugle.

Raj gæs:

Canadagås er den største gås, oprindelig en nordamerikaner som har bredt sig til det meste af Skandinavien efter udsætning i Sverige. Feltkendetegn er ud over størrelse, den hvide hagesmæk.

Bramgæs ses ofte i store flokke. Den kendes fra Canadagås på størrelsen, er kun halvt så stor som Canadagås et sikkert feltkendetegn er den hvide kind.

En lille mørk gås som ofte holder til i det marine miljø hvor den lever af ålegræs, på vandet ses ofte den hvide gump når de ligger og snadre ålegræs deraf kælenavnet blinkere. De udfarvede gl fugle har halsring, denne mangler helt hos ungfuglene.

De grå gæs

Stor grå gås med orange næb og fødder, under flugt ses den markante grå forvinge et sikkert feltkendetegn

Blisgåsen er lidt mindre end grågås og de gamle fugle har mørke skjolder hen over brystet og en markant hvid blis ved næbbets overbasis.

De kortnæbede gæs optræder primært i Vestjylland. Den varme brune farve , det lille hoved og korte næb er gode feltkendetegn.

Tundra og skovsædgås ligner hinanden til forveksling, der er små forskelle i næbform og hovedform det diskuteres til stadighed hvorvidt det giver mening at opdele sædgås i de to underarter. Sædgås er lidt mindre end grågåsog virker mørk i forhold, Næbbet er sort med orange tegning.

Ud over de visuelle feltkendetegn er lyden fra gæs et rigtig godt redskab til artsgenkendelse her er et lille eksempel hvor bramgæs og blisgæs optræder sammen

Vil gerne anbefale at bruge siden https://www.fuglestemmer.dk/ til at lære eller artsbestemme gæs og andre fugle ud fra lyd.

Endelig er der Indisk gås som er forvildet og erklæret invasiv, og den smukke rødhalset gås som hvert år registres med nogle få individer ofte sammen med bramgæs. Disse to arter må læseren af Naturblokken vente med til der er billeder af god kvalitet i hus, idet Naturblokken kun anvender eget billedmateriale til indslag.

Tag ud og oplev gæssene i februar/marts alle arterne er i Danmark i disse måneder

God Tur

Naturblokken