Ikke underligt er Karl Johan at betragte som kongen af madsvampe. Navnet stammer da også af, at den Svenske konge Karl Johan skattede den store faste rørhat med den nøddeagtige smag højt.

Karl Johan kan både spises rå, tørres, syltes, stuves, kommes i neutral olie, så den er nok den mest anvendelige af vore svampe.

Du finder Karl Johan på mange lokaliteter, først på sæsonen som starter efter midsommer er det typisk under løvtræerne efter en periode med megen regn og varme, senere hen i oktober står den gerne også under nåletræ. Her kan tidligere arealer med pyntegrønt og juletræer især give mange svampe, men tænk over at disse arealer ofte har være sprøjtet og kunstgødet over mange år. Svampe har det med at suge alle former af tungmetaller og skidt til sig så medmindre du kender arealernes forhistorie kan det ikke anbefales at samle svampe på disse arealer.

Du kender den smukke kraftige Karl Johan på den brune ofte mørkebrune hathud, de i ungdommen hvide rør, som gulner for at blive helt karrygule ved fuld modenhed. Det er de faste unge svampe som endnu ikke er helt udviklet som er de gode spisesvampe. Når først rørene er gule er svampen som regel ubrugelig til menneskeføde, fyldt med orm og sneglebid.

Selv anvender jeg Karl Johan, rå i salat, som stuvning på et stykke ristet brød, tørrede, og endelig tørrede lagt i en neutral olie mhp at bruge olien til en Karl Johan mayonnaise.

Karl Johan kan forveksles med galderørhat som er uspiselig. Galderørhat har lyse rør som er svagt rosa, hatten er normalt lysere brun, stokken har ofte en mørkt net, hvor karl Johan har et lyst net. Smag evt på et lille stykke, hvis den er bitter (bitterhed smages på spidsen af tungen) og ikke smager tydeligt af hasselnød, så er det galderørhat du har samlet, blot en enkelt kan ødelægge hele retten.

En anden forvekslingsmulighed er sommerrørhat som minder meget om Karl Johan, hathuden er her lys og ruskindsagtig, smager er mild og god, sommerrørhat er en god spisesvamp.

Naturblokken.