Med sommeren gående stærkt mod hæld samles svalerne på særlige lokaliteter, typisk ved større fersk og brakvandsområder med rigelig tilgang af insekter som myg og flyvemyre. Er der store rørskovsområder i tilknytning så overnatter svalerne i rørskoven.
Lidt specielt er det at rigtig mange havne, især lystbådehavne med sejlskibe samler rigtig mange svaler. Svalerne kan sidde lige så tæt på wire og tovværk og deres morgenkviddring er den bedste måde at blive vækket på i sensommeren. Stranden er samtid et perfekt sted at fange fluer som ofte optræder i mængde i forbindelse med fedtemøj og ålegræs i forrådnelse.
I 2025 havde vi et enkelt par under halvtaget lige udenfor hoveddøren, andet kuld er netop fløjet af reden og de store unger benytter nu den gamle tv antenne som opholdsplads. I alt er det blevet til 9 flyvefærdige unger fra denne rede i 2025.
Pludselig en dag i september er svalerne væk, ofte i forbindelse med vejrskifte i form at et lavtryk som bringer fronter og lavere temperaturer til landet. Løber vi ind i sensommer med flot varmt solskinsvejr, kan rejsen udskydes en uge- 14 dage. noget som bekommer sidste kulds unger godt.
Før man vidste svalerne fløj sydpå for at overvintrede troede man ifølge overleveringer og overtro, at det skete på søernes bund. Hver aften kom svaler og stære i store flokke for at overnatte i rørskoven og pludselig en morgen var de væk.
Nyd lyden og synet af de smukke væsener snart er der et år til et forhåbentligt gensyn. Må de få en god og sikker rejse.
Naturblokken
