{"id":5766,"date":"2026-02-12T16:46:00","date_gmt":"2026-02-12T16:46:00","guid":{"rendered":"http:\/\/naturblokken.dk\/?p=5766"},"modified":"2026-08-22T14:38:23","modified_gmt":"2026-08-22T14:38:23","slug":"radyr","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/naturblokken.dk\/?p=5766","title":{"rendered":"R\u00e5dyr"},"content":{"rendered":"\r\n

Dansk: R\u00e5dyr<\/strong> Latin: Capreolus capreolus<\/em><\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

R\u00e5dyr er vores mest almindelige hjorteart udbredt over hele landet.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Vinter:<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

I senvinteren ser man r\u00e5dyr alle vegne p\u00e5 markafgr\u00f8derne med vinters\u00e6d. De har travlt med at finde f\u00f8de. R\u00e5en (hun) g\u00e5r med to lam i livmoderen og har brug for alt den f\u00f8de som kan skaffes, bukken (han) skal bruge energi p\u00e5 at f\u00e6rdigg\u00f8re opsatsen (gevir).<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

 <\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

\"\"\r\n
Buk i bast sammen med to r\u00e5er<\/em>

<\/figcaption>\r\n<\/figure>\r\n\r\n

M\u00e5ske har Du bem\u00e6rket r\u00e5dyr der st\u00e5r p\u00e5 markerne alle steder i februar-marts, n\u00e5r du er k\u00f8rt forbi marker med vinterafgr\u00f8der og her undret dig over at der pludselig er s\u00e5 mange samlet. R\u00e5dyret er det meste af \u00e5ret lidt en ensp\u00e6nder b\u00e5de r\u00e5(hun) og buk(han) opholder sig i et ganske lille omr\u00e5de, territorie eller p\u00e5 engelsk homerange, hvor de tilbringer det meste af tiden. En undtagelse er sidst p\u00e5 vinteren hvor de ofte samles i spring (flok) og ses i fuldt dagslys p\u00e5 landmandens vintergr\u00f8nne marker. Det at de samles i spring er meget praktisk, idet det giver hver enkelt dyr mere tid til at esse(spise), der er flere \u00f8jne og \u00f8re til at opfange farer, og det at v\u00e6re i en flok giver tryghed, og mere tid for den enkelte til at indtage f\u00f8de.<\/p>\r\n

R\u00e5en har forl\u00e6nget dr\u00e6gtighed, det betyder at fostret har ligget i dvale fra r\u00e5en blev besl\u00e5et (parret) i juli\/august og ind til omkring nyt\u00e5r. F\u00f8rst med den \u00f8gede dagsl\u00e6ngde omkring vintersolhverv starter udviklingen af fostret for alvor, og nu har r\u00e5en brug for al den f\u00f8de den kan indtage for at fostrene kan udvikles frem til lammene, ofte 2 stk, s\u00e6ttes i juni m\u00e5ned.<\/p>\r\n

Bukken har brug for ekstra f\u00f8de for at kunne s\u00e6tte ny opsats(gevir). Den har kastet det gamle omkring \u00e5rsskiftet, og i l\u00f8bet af 4 korte m\u00e5neder skal den danne en ny opsats, som i starten er en relativ bl\u00f8d h\u00e5ret hud (bast) med mange blodkar som tilf\u00f8rer n\u00e6ring til opbygning af opsatsen. I april- maj er opsatsen f\u00e6rdigudviklet og basten fejes af p\u00e5 tr\u00e6er og buske.<\/p>\r\n

Du kan se forskel p\u00e5 buk og r\u00e5 inden bukken s\u00e6tter ny opsats, idet r\u00e5en har en lang h\u00e5rdusk omkring k\u00f8ns\u00e5bningen, kaldet sk\u00f8rt. Den hvide bagdel kaldes for spejl og kan sl\u00e5s ud som signal til de andre dyr om at der er fare.<\/p>\r\n

Du kan se r\u00e5vildt p\u00e5 markerne ved de fleste st\u00f8rre private godser, de st\u00e5r ofte i l\u00e6siden p\u00e5 vinterafgr\u00f8der som hvede og raps. Ofte er der mindre veje hvor det er muligt at holde ind til siden og betragte dyrene i kikkert, bliv i bilen g\u00e5r du ud forstyrre du og dyrene forlader marken.<\/p>\r\n

 <\/p>\r\n

\"\"<\/p>\r\n

To r\u00e5er en skyet februardag, bem\u00e6rk sk\u00f8rt (h\u00e5rdusk omkring k\u00f8ns\u00e5bning)
<\/em><\/p>\r\n

For\u00e5r og sommer:<\/p>\r\n

I for\u00e5rsm\u00e5nederne fejer bukken opsatsen og samtidig sker pelsskiftet far den gr\u00e5brune vinterpels til den r\u00f8de sommerpels.<\/p>\r\n

Springene er opl\u00f8st og bukkene har travlt med at etablere territorie. R\u00e5erne har ogs\u00e5 deres eget omr\u00e5de (homerange) hvor lammene s\u00e6ttes i juni m\u00e5ned.<\/p>\r\n

Lige inden r\u00e5en s\u00e6tter lam jages sidste \u00e5rs lam p\u00e5 porten og skal nu st\u00e5 p\u00e5 egne ben. Det giver ofte lidt problemer, idet de f\u00e6rdes forvildede rundt og en del af dem ender som trafikofre eller i ukendt terr\u00e6n, hvor de skal finde deres nye tilv\u00e6relse. Ofte f\u00f8rs\u00f8ger de dog at blive i n\u00e6romr\u00e5det og tolereres ogs\u00e5 i et vist omfang af de \u00e6ldre generationer.<\/p>\r\n\r\n

\"\"\r\n
Buk med de sidste rester af vinterpels, for\u00e5r<\/figcaption>\r\n<\/figure>\r\n\r\n\r\n\r\n

Bukken er hver dag rundt til territoriets gr\u00e6nser for at markere p\u00e5 tr\u00e6er og buske. Du kan ofte se skrabem\u00e6rker p\u00e5 jorden og fejninger p\u00e5 buske og sm\u00e5tr\u00e6er, her afs\u00e6tter bukken duftstof som signal om at omr\u00e5det er besat. Kommer en anden \u00e6ldre buk ind i dens omr\u00e5de jages den n\u00e5desl\u00f8st ud. N\u00e5r to bukke som er lige st\u00e6rke m\u00f8des kan det komme til kamp ogs\u00e5 med d\u00f8delig udgang, idet opsatsens spidser let tr\u00e6nger ind i lunger eller mave p\u00e5 modstanderen. Som ofte er det nu nok med trueadf\u00e6rd for at afg\u00f8re hvem der har ret til territoriet.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

\"\"\r\n
Kamp om retten til omr\u00e5det og r\u00e5erne<\/em>.<\/figcaption>\r\n<\/figure>\r\n\r\n\r\n\r\n

I Danmarks er for\u00e5rsjagten p\u00e5 buk nok blandt de mest skattede jagtformer for de danske j\u00e6gere. Form\u00e5let med for\u00e5rsjagten var oprindelig at selektere svage bukke ud af bestanden, og med mellemrum kunne skyde en moden buk som havde toppet og viderebragt generne til n\u00e6ste generation. I dag er jagten p\u00e5 for\u00e5rsbuk blevet mere et sp\u00f8rgsm\u00e5l om at f\u00e5 naturoplevelser for de mange riffelj\u00e6gere, fremfor et forvaltningsm\u00e6ssigt m\u00e5l. Der er dog fortsat steder, hvor forvaltningen tager udgangspunkt i at forvalte bestanden ud fra det synspunkt som oprindelig var form\u00e5let med for\u00e5rsjagten. Det er typisk p\u00e5 de st\u00f8rre godser med vildtforvaltning eller steder hvor der er indg\u00e5et naboaftaler om afskydning.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Juli\/August:<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

I slutningen af juli og f\u00f8rst i august, falder r\u00e5dyrenes brunst, og man ser og h\u00f8rer dem igen. De bukke som ikke er havnet i dybfryseren under bukkejagten 16. maj – 15. juli, er nu p\u00e5 stikkerne og ops\u00f8ger r\u00e5erne aktivt hele d\u00f8gnet.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

N\u00e5r en r\u00e5 n\u00e6rmer sig brunsten som kun vare nogle f\u00e5 dage holder bukken sig konstant i n\u00e6rheden og f\u00f8lger r\u00e5en d\u00f8gnet rundt. P\u00e5 samme tid skal han have \u00f8je for om andre bukke skulle fors\u00f8ge sig i hans territorium, s\u00e5 bukken f\u00e5r ikke megen hvile i de 2- 3 uger som r\u00e5vildtets brunst str\u00e6kker sig over.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

\"\"\r\n
Bukken f\u00f8lger troligt r\u00e5en n\u00e5r den er i brunst rundt og rundt g\u00e5r det<\/em>

<\/figcaption>\r\n<\/figure>\r\n\r\n\r\n\r\n

I morgen aften og nattetimerne er dyrene mest aktive, men man ser dem ogs\u00e5 i dagtimerne. Der er ogs\u00e5 lyd p\u00e5 n\u00e5r bukken med snuden i sk\u00f8rtet p\u00e5 r\u00e5en n\u00e6rmest jager hende rundt. Man kan faktisk nogle gange se cirkler i gr\u00e6sset eller kornet, hekseringe, hvor det er g\u00e5et rundt og rundt igen og igen, indtil r\u00e5en endelig lader bukken komme til. Er du ude sidst i juli eller f\u00f8rst i august kan du ofte b\u00e5de se og h\u00f8re r\u00e5dyrene. R\u00e5en udst\u00f8der en pibene lyd n\u00e5r bukken forf\u00f8lger hende.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

 <\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

\"R\u00e5dyr\r\n\"\r\n
R\u00e5buk og r\u00e5 M\u00f8n 5 august 2024<\/em><\/figcaption>\r\n<\/figure>\r\n\r\n\r\n\r\n

 <\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

R\u00e5ens lam som blev sat i juni er nu s\u00e5 store at de ikke l\u00e6ngere er s\u00e5 udsat for r\u00e6v, s\u00e5 de kan i h\u00f8jere grad passe sig selv de dage brunsten st\u00e5r p\u00e5.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Lammene dier faktisk langt hen p\u00e5 efter\u00e5ret, selvom de er begyndt at tage fast f\u00f8de til sig i l\u00f8bet af sommeren.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

\"\"\r\n
R\u00e5lam<\/em><\/figcaption>\r\n<\/figure>\r\n\r\n\r\n\r\n

Pludselig i slutningen af august er dyrene som sunket i jorden, is\u00e6r bukkene er inaktive, idet de har brugt megen energi under brunsten p\u00e5 at f\u00f8lge r\u00e5erne og holde andre bukke fra fadet.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Efter\u00e5r:<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

R\u00e5en g\u00e5r nu med sine lam og bukkene tanker energi op efter brunsten. Det er ogs\u00e5 i efter\u00e5rsperioden at de uds\u00e6ttes for jagt med det form\u00e5l at holde bestanden sund og livskraftig og samtidig skaffe j\u00e6geren oplevelser og k\u00f8d i fryseren. Er der for mange dyr i et omr\u00e5de uds\u00e6ttes de for \u00f8get parasitbelastning og f\u00f8dekonkurrence, bliver svage og modtagelige for sygdom osv.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

\"\"\r\n
I efter\u00e5ret reduceres bestanden af r\u00e5vildt gennem jagt<\/em><\/figcaption>\r\n<\/figure>\r\n\r\n\r\n\r\n

Der skydes ca 70 000 stk r\u00e5vildt \u00e5rligt i danmark, det er et markant fald idet afskydningen da den var p\u00e5 sit h\u00f8jeste omkring \u00e5rtusindskiftet l\u00e5 over 100 000 stk r\u00e5vildt. Faldet skyldes \u00e6ndringer i skovbruget, idet de store storme i 1980-90erne, gav gode r\u00e5vildt habitater, ligeledes er der \u00f8get konkurrence fra d\u00e5vildt og kronvildt som er steget voldsomt i antal i mange omr\u00e5der. De store hjortevildtarter er med til at presse r\u00e5vildtbestanden. Overgang til naturn\u00e6r skovdrift, ur\u00f8rt skov og sygdomsudbrud har ogs\u00e5 haft indflydelse p\u00e5 den faldende bestand af r\u00e5vildt.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Hvis ellers regeringens nye m\u00e5ls\u00e6tninger om udtag af landbrugsjord til skov og natur bliver f\u00f8rt ud i livet, s\u00e5 vil det sandsynligvis medf\u00f8re at r\u00e5vildtbestanden igen \u00f8ges til gl\u00e6de for mange.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Nu ved du lidt om vores mindste hjortevildt, r\u00e5dyret<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

Naturblokken.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

 <\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

 <\/p>\r\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Dansk: R\u00e5dyr Latin: Capreolus capreolus R\u00e5dyr er vores mest almindelige hjorteart udbredt over hele landet. Vinter: I senvinteren ser man r\u00e5dyr alle vegne p\u00e5 markafgr\u00f8derne med vinters\u00e6d. De har travlt med at finde f\u00f8de. R\u00e5en (hun) g\u00e5r med to lam i livmoderen og har brug for alt den f\u00f8de som […]<\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":16703,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"wpzoom_post_template":"","wpzoom_is_featured":true,"footnotes":""},"categories":[80,193,101,84,182,92],"tags":[112,111],"class_list":["post-5766","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-arstiden","category-august","category-februar","category-flora-og-fauna","category-juli","category-tema","tag-hjortevildt","tag-ravildt"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/naturblokken.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5766","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/naturblokken.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/naturblokken.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/naturblokken.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/naturblokken.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=5766"}],"version-history":[{"count":51,"href":"https:\/\/naturblokken.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5766\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16713,"href":"https:\/\/naturblokken.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5766\/revisions\/16713"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/naturblokken.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/16703"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/naturblokken.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=5766"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/naturblokken.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=5766"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/naturblokken.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=5766"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}