{"id":15138,"date":"2025-09-23T07:03:00","date_gmt":"2025-09-23T07:03:00","guid":{"rendered":"https:\/\/naturblokken.dk\/?p=15138"},"modified":"2026-07-25T04:59:13","modified_gmt":"2026-07-25T04:59:13","slug":"eg","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/naturblokken.dk\/?p=15138","title":{"rendered":"Eg"},"content":{"rendered":"\n

Dansk: Vinter-Eg<\/strong> Latin: Quercus petraea<\/em><\/p>\n\n\n\n

Dansk: Stilk-Eg<\/strong> Latin: Quercus robur<\/em><\/p>\n\n\n\n

Eg er ikke bare eg, de to mest almindelige og naturligt hjemmeh\u00f8rende er stilkeg og vintereg, de ligner til forveksling hverandre. Derudover er der nogle steder indf\u00f8rte arter som r\u00f8deg og frynseeg som stammer fra henholdsvis Nordamerika og Lille Asien Tyrkiet.<\/p>\n\n\n\n

Vintereg beholder l\u00f8vet p\u00e5 i l\u00e6ngere tid og er ofte lidt mere ret. Agernsk\u00e5len er f\u00e6stet direkte p\u00e5 grene, og knopperne adskiller sig, idet den yderste knop p\u00e5 vintereg er v\u00e6sentlig st\u00f8rre end de \u00f8vrige knopper som sidder samlet. Bladene er lidt smallere og lappede med typisk flere end 5 par lapper.<\/p>\n\n\n\n

Stilkeg har agern siddende p\u00e5 stilke. Bladene virker lidt mere brede end hos vintereg med afrundede lapper ofte 3-5 par.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Stilkeg har agern siddende p\u00e5 stilke <\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Veddet har ens egenskaber for de to arter. Danmark ligger p\u00e5 kanten af udbredelsen for vintereg. Stilkegen har sin udbredelse i Danmark og det meste af Europa og sydlige Skandinavien.<\/p>\n\n\n\n

Begge egearter bliver plantet over hele landet og kan krydse ind med hverandre.<\/p>\n\n\n\n

Ulfshale p\u00e5 M\u00f8n er en af de lokaliteter, hvor den oprindelige vintereg findes, idet arealet fra gammel tid var f\u00e6llesgr\u00e6sning for b\u00f8nderne omkring Stege. Skoven og overdrevet bliver i dag plejet med gr\u00e6ssende dyr.<\/p>\n\n\n\n

Eg har fra gammel tid betydet meget for mennesker og dyr. <\/p>\n\n\n\n

De nok mest kendte ege er fl\u00e5deegene som p\u00e5 ordre fra kongehus og regering blev plantet efter at Engl\u00e6nderne f\u00f8rst havde bombet K\u00f8benhavn ( slaget p\u00e5 Reden 1801) og efterf\u00f8lgende konfiskeret n\u00e6sten hele den danske fl\u00e5de i 1807, Du kan l\u00e6se mere om dette via linket https:\/\/www.chakoten.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/01\/flaadeegene.pdf<\/a><\/p>\n\n\n\n

Eg har fra gammel tid v\u00e6ret vigtig til skibsbygning og t\u00f8mmer, i dag bruges den prim\u00e6rt til m\u00f8bel og gulvindustri selvom der fortsat bruges eg til mange restaureringsopgaver som bindingsv\u00e6rk og tr\u00e6b\u00e5de.<\/p>\n\n\n\n

Egetr\u00e6 er vejrbestandigt, idet egen har \u00e6gte kerne indeholdende mange garvestoffer som forsinker nedbrydning. Derfor har den v\u00e6ret brugt som bindingsv\u00e6rk, kragetr\u00e6, piloteringsp\u00e6le, tr\u00e6b\u00e5de mv. Vikingerne byggede vikingeskibene af egetr\u00e6 og af barken blev udvundet garvesyre til garvning af dyrehuder. Syren i egetr\u00e6 farver jern sort og tr\u00e6et misfarves s\u00e5 det er en d\u00e5rlig ide med s\u00f8m og skruer hvis du arbejder med eg et sted hvor tr\u00e6et skal pr\u00e6sentere sig flot.<\/p>\n\n\n\n

Egen er et lystr\u00e6 og en pioner som spirer p\u00e5 heder og \u00e5bne arealer, idet agern (fr\u00f8) spredes over store afstande af bla kragefugle, egern og mus. Egen har den fordel, at den n\u00e5r f\u00f8rst den er spiret og kommet over bidh\u00f8jde fra hjortevildt og tamdyr kan den blive meget gammel, over 1000 \u00e5r selvom 300-600 \u00e5r er mere almindeligt. I Danmark har vi meget f\u00e5 tr\u00e6er af den alder, de mest kendte er nok de gamle ege i J\u00e6gerspris, Storke- og Kongeegen samt egene i J\u00e6gersborg dyrehave. I Sverige har de mange flere af de gamle ege bevaret omkring de gamle herreg\u00e5rde. Heldigvis er der ogs\u00e5 private danske herreg\u00e5rde som h\u00e6ger om de gamle ege, bla. Gisselfeld, Broks\u00f8, Holmegaard, Giesegaard, St. Svenstrup mf.<\/p>\n\n\n\n

Agern er en vigtig f\u00f8dekilde for hjortevildt, fugle egern mus mv. Inden indfredningen (Skovloven 1805) af de danske skove var det almindeligt at b\u00f8ndernes svin og kreaturer gik i skoven for at blive fede p\u00e5 agern og bog i de \u00e5r hvor tr\u00e6erne bar fr\u00f8.<\/p>\n\n\n\n

De steder hvor der er gr\u00e6sning med husdyr p\u00e5 omr\u00e5der med spredte ege og overdrev opn\u00e5s en s\u00e6rlig h\u00f8j biodiversitet idet skoven bliver lys\u00e5ben. Af steder kan n\u00e6vnes Knudshoved Odde ved Vordingborg og arealer p\u00e5 Lolland og Jungshoved, typisk kystn\u00e6re overdrevsarealer, hvor afgr\u00e6sning har v\u00e6ret den driftform som bedst har kunne betale sig for datidens landbrug, eller steder hvor der fra gammel tid har v\u00e6ret dyrehaver omkring de gamle herreg\u00e5rde.<\/p>\n\n\n\n

Efter de store storme i 1990erne blev mange stormramte n\u00e5letr\u00e6sarealer konverteret til l\u00f8vtr\u00e6, herunder store arealer tilplantet med eg som hovedtr\u00e6art.<\/p>\n\n\n\n

I de perioder hvor der var gang i s\u00e5vel statslig som privat skovrejsning p\u00e5 landbrugsjord, blev der ligelede plantet store arealer til med eg. Hvis ellers der kommer gang i skovrejsning med den nye 3 partsaftale vil eg komme til at udg\u00f8re skelettet i mange af de nye skovrejsninger. Det er positivt idet eg er en lystr\u00e6art som slipper lys gennem kronetaget, s\u00e5 mange andre planter og dyr nyder godt af egeskov. Der er s\u00e5ledes mere end 1000 andre arter tilknyttet eg i Danmark.<\/p>\n\n\n\n

Naturblokken<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Dansk: Vinter-Eg Latin: Quercus petraea Dansk: Stilk-Eg Latin: Quercus robur Eg er ikke bare eg, de to mest almindelige og naturligt hjemmeh\u00f8rende er stilkeg og vintereg, de ligner til forveksling hverandre. Derudover er der nogle steder indf\u00f8rte arter som r\u00f8deg og frynseeg som stammer fra henholdsvis Nordamerika og Lille Asien […]<\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":6544,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"wpzoom_post_template":"","wpzoom_is_featured":true,"footnotes":""},"categories":[84],"tags":[564],"class_list":["post-15138","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-flora-og-fauna","tag-eg"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/naturblokken.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/15138","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/naturblokken.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/naturblokken.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/naturblokken.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/naturblokken.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=15138"}],"version-history":[{"count":15,"href":"https:\/\/naturblokken.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/15138\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16354,"href":"https:\/\/naturblokken.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/15138\/revisions\/16354"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/naturblokken.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/6544"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/naturblokken.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=15138"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/naturblokken.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=15138"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/naturblokken.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=15138"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}