{"id":14145,"date":"2024-02-06T16:50:19","date_gmt":"2024-02-06T16:50:19","guid":{"rendered":"https:\/\/naturblokken.dk\/?p=14145"},"modified":"2026-06-25T13:52:54","modified_gmt":"2026-06-25T13:52:54","slug":"gaes","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/naturblokken.dk\/?p=14145","title":{"rendered":"G\u00e6s"},"content":{"rendered":"\n

G\u00e6s optr\u00e6der i mange varianter og h\u00f8rer til en en de mest fremgangsrige arter. Der har n\u00e6ppe i nyere tid v\u00e6ret flere g\u00e6s end der er her i 2000-erne. De nyder godt af vintergr\u00f8nne marker, spildafgr\u00f8der og lukrere p\u00e5 klima\u00e6ndringerne som udvider p\u00e5 deres yngleomr\u00e5der og vinteropholdsomr\u00e5der.<\/p>\n\n\n\n

Kort kan g\u00e6s opdeles i to familiegrene, rajg\u00e6s som t\u00e6ller canadag\u00e5s, bramg\u00e5s, knorteg\u00e5s og r\u00f8dhalset g\u00e5s, og s\u00e5 de gr\u00e5 g\u00e6s, som t\u00e6ller gr\u00e5g\u00e5s, s\u00e6dg\u00e5sevarianterne skov,tundra og kortn\u00e6bbet g\u00e5s, blisg\u00e5s og flere dv\u00e6rgvarianter af flere af arterne.<\/p>\n\n\n\n

Typisk for g\u00e6ssene er at de i vinterhalv\u00e5ret sl\u00e5r sig sammen i store flokke ofte med flere arter p\u00e5 samme lokalitet, men n\u00e6sten altid adskilt p\u00e5 afgr\u00f8den ofte sammen med sangsvaner og knopsvaner.<\/p>\n\n\n\n

G\u00e6ssene har det godt i Danmark, det g\u00e6lder b\u00e5de standfugle som gr\u00e5g\u00e6s men ogs\u00e5 de mange g\u00e6s som kommer ned nordfra i efter\u00e5rsm\u00e5nederne. Gennem de Jagt- og fortyrrelsesfri k\u00e6rneomr\u00e5der (reservater) er de sikret ro p\u00e5 overnatningspladserne. Herfra s\u00f8ger g\u00e6ssene i l\u00f8bet af morgen og formiddag ud p\u00e5 fourageringspladserne, typisk vinterafgr\u00f8der, gr\u00e6s, spildkartofler, guler\u00f8dder, roer.<\/p>\n\n\n\n

Herunder kort billeder og de vigtigste feltkendetegn af de fleste af de arter som opholder sig hos os enten som standfugle eller som tr\u00e6kfugle.<\/p>\n\n\n\n

Raj g\u00e6s:<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Canadag\u00e5s<\/em> M\u00f8n 7 feb. 2024<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Canadag\u00e5s er den st\u00f8rste g\u00e5s, oprindelig en nordamerikaner som har bredt sig til det meste af Skandinavien efter uds\u00e6tning i Sverige. Feltkendetegn er ud over st\u00f8rrelse, den hvide hagesm\u00e6k.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Bramg\u00e5s Sk\u00e6lsk\u00f8r<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Bramg\u00e6s ses ofte i store flokke. Den kendes fra Canadag\u00e5s p\u00e5 st\u00f8rrelsen, er kun halvt s\u00e5 stor som Canadag\u00e5s et sikkert feltkendetegn er den hvide kind.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Knorteg\u00e5s (m\u00f8rkbuget)<\/em> Stege<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Lysbuget knorteg\u00e5s<\/em> Limfjorden<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

En lille m\u00f8rk g\u00e5s som ofte holder til i det marine milj\u00f8 hvor den lever af \u00e5legr\u00e6s, p\u00e5 vandet ses ofte den hvide gump n\u00e5r de ligger og snadre \u00e5legr\u00e6s deraf k\u00e6lenavnet blinkere. De udfarvede gl fugle har halsring, denne mangler helt hos ungfuglene.<\/p>\n\n\n\n

De gr\u00e5 g\u00e6s<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Gr\u00e5g\u00e5s<\/em> Hovvig<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Gr\u00e5g\u00e5s<\/em> Nyord<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Stor gr\u00e5 g\u00e5s med orange n\u00e6b og f\u00f8dder, under flugt ses den markante gr\u00e5 forvinge et sikkert feltkendetegn<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Blisg\u00e5s<\/em> M\u00f8n<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Blisg\u00e5s<\/em> M\u00f8n<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Blisg\u00e5sen er lidt mindre end gr\u00e5g\u00e5s og de gamle fugle har m\u00f8rke skjolder hen over brystet og en markant hvid blis ved n\u00e6bbets overbasis.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Kortn\u00e6bbet s\u00e6dg\u00e5s midt i billedet<\/em> Vest stadil<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

De kortn\u00e6bede g\u00e6s optr\u00e6der prim\u00e6rt i Vestjylland. Den varme brune farve , det lille hoved og korte n\u00e6b er gode feltkendetegn.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
S\u00e6dg\u00e6s Tiss\u00f8<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Tundra og skovs\u00e6dg\u00e5s ligner hinanden til forveksling, der er sm\u00e5 forskelle i n\u00e6bform og hovedform det diskuteres til stadighed hvorvidt det giver mening at opdele s\u00e6dg\u00e5s i de to underarter. S\u00e6dg\u00e5s er lidt mindre end gr\u00e5g\u00e5sog virker m\u00f8rk i forhold, N\u00e6bbet er sort med orange tegning.<\/p>\n\n\n\n

Ud over de visuelle feltkendetegn er lyden fra g\u00e6s et rigtig godt redskab til artsgenkendelse her er et lille eksempel hvor bramg\u00e6s og blisg\u00e6s optr\u00e6der sammen<\/p>\n\n\n\n

\n